Artikel top billede

Apple arbejder på helt ny form for password til iPhone

Apple arbejder på en helt ny måde at sikre iPhone eller iPad på. De almindelige fire-cifrede koder er alt for usikre, mener selskabet, mens den nye metode er super-sikker.

Apple kan være i gang med at udvikle en helt ny form for adgangs-'password' til kommende systemer og devices.

En ny patentansøgning viser, at selskabet arbejder på at erstatte de traditionelle password med tastede tegn med et system, der i stedet bygger på billed-genkendelse.

Systemet kan især vise sig gavnligt i kommende versioner af iPad og iPhone.

Skal genkende person

Ifølge patent-ansøgningen bygger det nye adgangs-givende system på en ide om, at brugeren for at få adgang til iPhonen eller iPad'den korrekt skal identificere et billede af en person, der er tilfældigt valgt blandt telefonens liste over kontakter.

Brugeren skal enten klikke på det korrekte navn eller fremsige den pågældendes navn til telefonen, der så åbnes.

Apple skriver i patent-ansøgningen, at de almindelige fire-cifrede passwords, der i dag anvendes i iPhone og iPad "nemt kan kompromiteres."

"For eksempel kan en tyv, der befinder sig i en bus, notere sig de fire tal, som en uanende bruger indtaster på sin smartphone," skriver Apple.

Fedtede aftryk af fingre

Ifølge selskabet kan en kvik tyv, der stjæler en iPhone eller en iPad, ofte også aflure de fire tal ved at 'læse' aftrykkene fra brugerens fingre på skærmen.

Apple skriver, at det nye system også kan bygge på genkendelse af andre billeder end billeder fra telefonens kontaktliste.

Det kan eksempelvis dreje sig om bygninger, som brugeren korrekt skal identificere ved at klikke på det korrekte navn i en liste over muligheder.

Systemet vil ligeledes kunne indstilles til, at brugeren eksempelvis får fremvist et billede af Århus Universitet og her skal klikke eksempelvis '5127,' fordi det er de sidste fire cifre i et telefon-nummer, der tilhører en person, som man forbinder med universitetet.

Det er endnu uvist, om Apple vil anvende den pågældende teknologi i kommende devices, men der spekuleres i, at selskabet vil introducere en form for billed-genkendelse i iOS 7, som efter alt at dømme vil se dagens lys til sommer.

Apple har tidligere arbejdet på en sensor til genkendelse af fingeraftryk, som muligvis vil blive indbygget i en iPhone 6.

Det underbygges af, at Apple i sommeren 2011 købte selskabet AuthenTec, der udvikler fingeraftryks-skannere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere