Artikel top billede

Gammel kending i spidsen for Infinigate

Ny direktør har opbygget fotoservice til ejendomsmæglere, men vender nu tilbage til it-branchen som dansk direktør i sikkerhedsdistributøren.

Efter at have været uden direktør siden november har sikkerhedsdistributøren Infinigate nu fået ny mand på posten. Det bliver 44-årige Jan Minche.

Fra på mandag overtager han jobbet som direktør i Danmark, hvor han skal genopbygge distributøren, som har mistet markedsandele og omsætning over de seneste år.

"Vores performance har ikke været god. Kernen i problemet er, at vi ikke har haft det rigtige team. Men nu har vi fået Jan på plads og er i gang med at rekruttere to nye salgsressourcer," siger Infinigates nordiske chef Thomas Hagelid, som fortæller, at han valgte Jan Minche ud af et felt på 30 ansøgere som den mand, der skal lede det nye team.

Jan Minche er helt klar over, hvad der forventes af ham.

"Der er ingen tvivl om, at omsætningen skal løftes, når man ser på de marginer, man arbejder med i dag. Den skal løftes markant, for at det bliver interessant for både ejeren og alle andre. Det bliver opgaven. Men når jeg ser, hvad Infinigate har opnået i Norge og Sverige, er der ikke nogen grund til, at det ikke skulle lykkes i Danmark," siger Jan Minche.

Det er syv år siden, Jan Minche sidst har været i it-branchen.  Han kommer fra en stilling som selvstændig, men har fra gamle dage et kendskab til både sikkerhedsdistribution og Infinigate. 

"Jeg ser frem til at vende tilbage. Jeg har savnet den dynamik, der er i branchen, hvor tingene hele tiden forandrer sig," siger han.

I fem år fra 1995 til 2000 arbejdede Jan Minche med it-sikkerhed. Her var han salgschef hos Tempest, som Infinigate hed dengang. Derefter tog Jan Minche en tur først som ansvarlig for it-sikkerhed hos Cybercity (i dag Telenor) og siden ansvarlig for partnerkanalen.

Siden 2005 har han opbygget sin egen virksomhed, Servika Produktions, en fotoservicevirksomhed rettet mod ejendomsmæglerbranchen, som han i 2008 solgte til norske Zentuvo Group og helt forlod for godt et år siden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer