Artikel top billede

Netscape-stifter: Derfor bliver it-chefen din slave

Er du træt af din gamle og sløve arbejdscomputer? Glæd dig - snart kommer du selv til at bestemme.

I gamle dage var det it-chefen, der dikterede, hvordan de ansatte skulle arbejde og, hvilket udstyr de skulle bruge. 

Men den tid er så småt ved at være forbi, mener Netscape-stifteren Marc Andreessen, der i dag er en af de mest indflydelsesrige investorer i Silicon Valley.

I stedet for at udstyre medarbejderne med den samme standardcomputer og en standard-smartphone kan den enkelte it-beslutningstager i virksomhederne med rette stille sig selv spørgsmålet: 

"Hvorfor lader jeg ikke bare folk medbringe de enheder, de foretrækker at bruge," lyder det fra Marc Andreessen i et interview med teknologibloggen Techcrunch.

Bør vække glæde

For virksomheden er der klare fordele forbundet med den tendens, mener Marc Andreessen.

Virksomheden får mere tilfredse og produktive medarbejdere, der kan anvende det værktøj, de føler sig bedst tilpas med. Og samtidig kan virksomheden skære ned på budgettet til hardware-indkøb.

Tendensen har gennem de seneste år været omtalt som 'Bring Your Own Device'. Men i nogle it-organisationer bliver tendensen mødt med skepsis og sågar trusler om bortvisning, hvis medarbejderne medbringer deres egne gadgets.

Det skyldes, at virksomhedens netværk bliver invaderet af en masse nye enheder, hvor it-afdelingen ikke på samme måde kan garantere for sikkerheden.

Virksomheder halter bagefter

Tidligere blev den nye og mest smarte teknologi først introduceret i de store virksomheder og organisationer - det man kalder enterprise-niveauet - hvorefter det langsomt sivede ned gennem systemet og til sidst endte i hænderne på privatkunderne.

Men ifølge Marc Andreessen er den orden blevet vendt på hovedet i løbet af de sidste ti år, og i dag skal producenterne vinde forbrugernes hjerter, hvis de vil have en fod indenfor i virksomhederne.

"Vi ser nu, at den mest interessante og avancerede teknologi kommer ud til forbrugeren først. Derefter tager de små og mellemstore virksomheder teknologien til sig, og til sidst havner den hos de store virksomheder og den offentlige sektor," siger Marc Andreessen.

Han forklarer det med, at forbrugere er i stand til at tage beslutninger væsentligt hurtigere end store organisationer, og derfor står vi i en situation, hvor de ansatte har den nyeste teknologi lang tid før deres arbejdsplads.

Tidligere var der ifølge Andreessen langt mellem forbrugere, der rent faktisk var interesseret i at betale for ny teknologi, mens vi i dag har fået et enormt globalt marked af såkaldte 'early adopters', der alle er udstyret med en smartphone med en internetforbindelse.

Unge ansatte måber

Lukker du nogle af disse unge 'early adopters', der er opvokset med smartphones, iPad, samt Twitter og Facebook, ind i mange virksomheder, vil de sandsynligvis ryste på hovedet af, hvad de ser.

"Tager du en typisk mainframe, eller i disse dage bare et pc-baseret system, og giver det til 22-årige universitets-studerende, vil de føle, at de bliver beamet tilbage til stenalderen," siger han.

Ifølge Andreessen vil den typiske unge early adopter, måbende spørge sin arbejdsgiver: 

"Hvorfor gør I det på den måde? Hvorfor vil I tvinge folk til at bruge alle de her gamle ting?" 

Læs også:

Derfor er det en sand fornøjelse at slippe for it-chefen 

Den nye verdens-elite består af it-stjerner - se dem alle her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere