ESDH-leverandøren Software Innovation oplevede for få år siden den ene katastrofe efter den anden i Danmark.
Den norsk-ejede koncern oplevede sure danske kunder på stribe, faldende omsætning og bunker af negative historier i medierne. Du kan læse mere om, hvor slemt det stod til her.
Men nu ser det langt om længe ud til at vende for selskabet, der siden har fået ny administrerende direktør hentet fra Microsoft, Torben Winther Kristensen, der afløste Peter Perregaard.
"Efter en periode med dårlige resultater på det danske marked satte Software Innovation ultimo 2011 gang i en vellykket turnaround af den danske organisation med ledelsesskifte, omkostningsreduktioner og øget fokus på kundeservice og kundedialog," lyder det fra den administrerende direktør.
Mere end 60 nye kunder
Han oplyser videre, at Software Innovation-koncernen har fået over 60 nye kunder i 2012.
For nylig er der blandt andet blevet landet millionkontrakter med Energinet.dk og Patent- og Varemærkestyrelsen i Danmark, Posten Norge og Sparbanken Syd i Sverige.
Internationalt har selskabet nu partnere i ni lande med nye kunder i blandt andet Italien, Holland og Sydafrika.
"Den positive udvikling bekræfter os i, at vores standard platform baseret på Sharepoint møder mange kunderns behov for at kunne styre og dele information og dokumenter," forklarer Torben Winther Kristensen.
Danske licensindtægter eksploderet
Også i regnskabsbøgerne kan det efterhånden aflæses, at der er kommet andre boller på suppen.
De danske licensindtægter af selskabets ESDH-løsning 360° er steget med hele 94 procent fra 2011 til 2012, oplyser direktøren.
Software Innovation samarbejder på det kommunale marked med Fujitsu om eDoc som bygger på Public 360°. Her er virksomhederne inde hos kommuner som Århus, AAlborg og København.
Faktisk er også Færøerne blevet kapret af selskabet, der via partneren Formula har mere end 44 færøske kunder.
Fremtiden tegner derfor lys, vurderer direktøren for Software Innovation, der altså har været så frygteligt meget igennem.
Så slemt stod det til for Software Innovation
Læs også:
Software Innovation fyrer dansk topchef
Direktør redder kriseramt it-firma
Omstridt it-leverandør rydder op for millioner
Omstridt it-firma vinder kontrakt med ministerium
Omstridt it-firma lider endnu et nederlag.
Endnu en kommune dropper ombrust dansk it-firma.
Omstridt dansk it-firma udbetaler million-erstatning.
Omstridt it-firma søsætter redningsplan.
It-leverandør stopper offentliggørelse af rapport.
Albertslund Kommune dropper omstridt it-leverandør.
Dansk it-leverandør går bodsgang efter skandalesag
KL langer ud efter Software Innovation-direktør.
Finansministeriet tester udskældt it-system
Sorø Kommune dropper Software Innovation.
Larmende tavshed fra SoftwareInnovation-direktør.