Artikel top billede

Du kan snart købe en telefon med Firefox OS

De første smartphones med Mozillas Firefox OS kommer til Europa inden længe.

Snart bliver det muligt at købe smartphones med det nye mobile operativsystem Firefox OS, der er udviklet af Mozilla. Det er den samme organisation, som også står bag Firefox-browseren. Den kinesiske mobiltelefon-producent ZTE fortæller, at man samarbejder med et europæisk teleselskab om at lancere smartphones med Firefox OS på disse breddegrader. Det melder Bloomberg. Men ZTE vil ikke afsløre navnet på selskabet.

Der er stor spænding omkring den nye mobile platform, som er et direkte angreb på Google (Android), Apple (iOS) og Microsoft (Windows Phone).

Firefox OS er et meget slankt Linux-baseret styresystem, som kun består af en kernel, nogle drivere og web-motoren Gecko, mens hele brugerfladen er skabt i HTML5. Det gælder også for telefoni- og sms-delen.

De kinesiske producenter ZTE og TCL er de første, der vil bruge Firefox OS i deres smartphones. De første modeller har en Qualcomm Snapdragon-processor.

På de mobile platforme spiller Firefox-browseren i øjeblikket kun en mindre rolle, og den er ved at blive overhalet af Googles Chrome på almindelige computere.

De fleste af Mozillas indtægter kommer fra Google og de andre store søgemaskine-firmaer, som betaler for søgninger fra søgefeltet i Firefox-browseren. Her kan brugerne selv vælge, om de vil bruge Google, Bing eller en helt anden søgemaskine.

Nu er der store forventninger til Firefox OS. Det kommer sent. Google kunne allerede for tre år siden lancere sit browser-baserede Chrome OS. Mozilla har optimeret sin browser Firefox til Android, men det er alligevel svært at konkurrere med Googles egen Chrome browser på den mobile platform.

Det bliver anderledes nu, hvor Mozilla har sit eget operativsystem. Det anslås, at Firefox OS kan erobre 1 pct. af det globale smartphone-marked i 2013.

Kinesiske ZTE overvejer også at lancere en smartphone med Firefox OS i USA i år. Samtidig har spanske Telefonica indgået et partnerskab med en brasiliansk teleudbyder om at sælge platformen i Sydamerika.

Det forventes, at Firefox OS-telefonerne bliver noget billigere end de fleste Android-modeller, og dermed kan der også være et stort marked i udviklingslande, hvor smartphones stadig kun har en begrænset udbredelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren