Artikel top billede

Hvor er de kompetente it-folk i Danmark henne?

Over 1.300 ledige systemudviklere og programmører er ledige. Alligevel oplever KMD ikke et hav af ansøgninger, selvom selskabet altid er på udkig efter dem.

Læs også: 

Her er alle de danske it-jobs som ikke bliver besat

Meget kompetente og specialiserede systemudviklere og programmører hænger ikke på træerne.

Forleden viste en undersøgelse, at de er så svære at få fat på, at 315 jobopslag ikke var blevet besat.

Undersøgelsens resultater kommer ikke som nogen overraskelse for KMD, der selv har sine udfordringer med at finde de rigtige kandidater.

"Søger vi de meget specialiserede og erfarne profiler indenfor for eksempel SAP, får vi meget få ansøgere. Det kan være ned til to-tre stykker," siger rekrutteringschef Hanne Fischer Sørensen.

Altid på jagt efter dem

Hun fortæller, at det helt simpelt er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Der er ikke mange i gruppen af meget specialiserede og erfarne systemudviklere.

Derfor er KMD næsten altid på jagt efter dem.

"De kan altid bruges, men det betyder også, at der er stor konkurrence om dem. Men selvom de sidder med trumfen på hånden, har vi også nogle klare jobvilkår og rammer, som vi ikke går på kompromis med," fortæller Hanne Fischer.

Hvorfor så mange ledige?

Det er paradoksalt, at mens danske virksomheder 315 gange ikke har kunnet ansætte en programmør eller systemudvikler, så går over 1.300 potentielle kandidater stadig ledige rundt.

Det kan der være flere grunde til, mener rekrutteringschefen.

"Jeg skal ikke kloge mig videre på undersøgelsen. Men det kan på den ene side have noget at gøre med geografi - vil folk rejse efter arbejdet?"

"Hvis vi søger en stilling i Aalborg, så er det for eksempel ikke sikkert, vi får nogle ansøgere fra københavnsområdet," siger Hanne Fisher Sørensen.

Stiller arbejdsgiveren for høje krav?

Et andet perspektiv kan også omhandle, hvilken titel og speciale du har.

"Selvom du har doktorgraden, er det jo ikke sikkert, det er inde for det rigtige område."

"Nogle af de her stillinger er meget specifikke, og der skal du have erfaringer og kompetencer indenfor de rigtige systemer," pointerer Hanne Fischer Sørensen og fastholder, at hun ikke har det endelige svar.

Men kunne det ikke tænkes, at det er jer, der simpelthen stiller for høje krav i jobopslagene? 

"Nej det tror jeg ikke. Nogle gange tager vi også folk ind, der ikke rammer helt specifikt. De er dog så tæt på, at det sidste løft, der skal til, kan vi sagtens selv klare," svarer Hanne Fisher Sørensen og uddyber:

"Det er sjældent, at man kan finde en kandidat, der fuldstændigt lever op til alle kompetencer, der bliver efterspurgt. Det er altid et kompromis - men du vælger selvfølgelig den, der matcher bedst muligt."

Hvor er de ledige henne? 

Det undrer hende faktisk lidt, at der er så mange ledige på det her område. For det kan ikke ses på ansøgerantallet. 

"Alle vores stillinger bliver jo slået op, så det er ikke fordi, de ikke kan søge dem. Er man uden job, ville jeg da selv være enorm aktiv. Mit budskab er da helt klart, at de skal få søgt en masse," siger Hanne Fischer Sørensen

Men det er ikke altid, at de erfarne it-folk, der er i høj kurs, overhoved gider at søge. De ved selv, hvor meget de er værd og det ved virksomhederne også. 

Derfor foregår mange jobsamtaler også fra mund til mund, og her er det ikke altid kun lønnen, der er central. 

"Vi arbejder meget med vores virksomhedsimage for at tiltrække de rigtige it-kompetencer. Vi slår for eksempel på, at vi har en god virksomhedskultur, det nyeste issenkram eller spændende projekter," siger hun.

Læs også: 

Sådan kan dansk it-firma sænke gennemsnitslønnen med et snuptag

Her er alle de danske it-jobs som ikke bliver besat

Sådan kan ledige danske it-folk komme i arbejde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren