Artikel top billede

Tidligere ansatte sætter kniven i Just-Eat: Åbner konkurrent

Succesfulde Just-Eat.dk får konkurrent - lanceret af tidligere direktør.

Der har i de seneste dage floreret nogle rygter omkring domænet Hungry.dk. Og i dag blev det så officielt.

Hungry.dk er hjemsted for en konkurrent til den dominerende og efterhånden globale succesvirksomhed Just-Eat.dk.

Og det interessante er, at Hungry.dk skydes i gang af kræfter, der netop var med til at gøre Just-Eat til en succes.

Tidligere Just-Eat-direktør Morten Larsen skriver på Facebook, at han har samlet holdet og selv indtræder i bestyrelsen. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er det firmaet The Hungry Viking ApS, der har stiftet Hungry.dk. Et selskab hvor Larsen er i direktionen.

Med på holdet er også Rune Risom, der fra 2010 til 2012 var med til at trimme og fintune Just-Eats onlinemarkedsføring på de mange nye internationale markeder.

Det lader sig heller ikke skjule, at der er tale om rutinerede herrer. For at beskytte sit dugfriske varemærke er følgende domæner også blevet registreret hos DK Hostmaster: hongrey.dk, hongri.dk, hongry.dk, hungre.dk, hungrey.dk, hungri.dk, hungry-house.dk, hungry-now.dk, hungry.dk, hungryhouse.dk og hungrynow.dk.

Der er plads til en konkurrent

Det er endnu uklart, om Hungry.dk er en niche-side eller hvordan den skal adskille sig i markedet. Men en konkurrent til Just-Eat er det.

"Efter en spændende karriere som direktør for Just-Eat i perioden 2005-2011 har jeg tænkt på det kunne være interessant at lancere en konkurrent, da det danske marked har plads til flere spillere," skriver Morten Larsen på Facebook.
Larsen fortsætter sit daglige arbejde som direktør i shoppingportalen Miinto.

Markedet for netbestilling af mad er dog ikke helt uberørt. E-takeaway.dk har eksisteret i nogle år. Og Roomservice.dk fokuserer på kvalitetsrestauranter.

ComON forsøger at få en kommentar fra holdet. Indtil videre kan man følge udviklingen via firmaets Facebook-side.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere