Artikel top billede

Foto: Jakob Fynsk

Dansk top-CIO: Derfor droppede jeg jobbet

Fire ud af fem it-direktører i regionerne har forladt deres stilling i løbet af et års tid til fordel for et topjob. En af dem er Jan Topp Rasmussen. Læs hvorfor han droppede jobbet i regionen her.

Læs også:

Masseflugt fra regionerne: Top-CIO'er siger op på stribe

Ups: Dansk CIO-topjob slået op som akut-job.

"Jeg har fået et tilbud, der har været meget, meget svært at sige nej til."

Sådan begrunder it-direktør i Region Syddanmark, Jan Topp Rasmussen, at han den første februar skifter til en nyoprettet stilling som it-direktør hos Skat.

"Det er for mit vedkommende et karrieremæssigt skridt i den rigtige retning," siger Jan Topp Rasmussen om valget.

Den syddanske it-direktør er seneste eksempel på det som ligner en regulær flugt fra de fem danske regioner.

Hele fire af topcheferne har i løbet af det sidste års tid skiftet jobbet ud med et nyt.

Skifter til topjob

Fælles for alle fire jobskifter er, at der er tale om topjob, eksempelvis som it-direktør hos Rigspolitiet og som it-direktør på Aalborg Universitet.

Samtidig har de fleste af stederne ændret ledelsesstrukturen, så it-direktørerne får mere direkte indflydelse og en strategisk placering. Det gælder også Jan Topp Rasmussen.

"For mit vedkommende får jeg en fast plads i Skats Koncerndirektion, og det synes jeg jo er rigtigt fornuftigt,"  

Den syddanske it-direktør fortæller, at han ikke har noget bud på, hvordan det kan være at fire ud af fem regionale it-direktører vælger at forlade deres job indenfor et års tid.

Han fortæller, at han for sit eget vedkommende ikke har været omfattet af en åremålskontrakt og kun har været it-direktør i regionen i to et halvt år.

Jan Topp Rasmussen mener ikke, at det er udsigten til nemmere styring med midlerne til den nødvendige it-kurs, som lokker it-direktører som ham selv eller kollegerne væk fra regionerne.

Mange faktorer skal spille sammen

"Budgettet er kun en lille del af ledelsesopgaven, som jo er en omfattende pallette af ting, som ikke nødvendigvis kun drejer sig om økonomi. Der er masser af andre faktorer, som skal spille sammen, både af personlig og organisatorisk karakter, " siger han.

Heller ikke risikoen for en politisk beslutning om nedlæggelse af regionerne spiller nogen rolle i forhold til it-direktørernes march mod nye job, mener Jan Topp Rasmussen.

"Uanset om regionerne består eller ej, skal opgaven jo løses. Det er jo ikke sådan, at opgaven med at supportere sundhedsvæsenet forsvinder, fordi man nedlægger regionerne," siger han.

Læs også:

Masseflugt fra regionerne: Top-CIO'er siger op på stribe

Ups: Dansk CIO-topjob slået op som akut-job.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere