Artikel top billede

Her er verdens 10 mest populære programmeringssprog

Er det Java eller C, der er det mest udbredte programmeringssprog. Få svaret her.

Programmeringssproget C ligger nummer et over de mest populære sprog i 2012. 

Det imperative programmeringssprog C, som størstedelen af UNIX for eksempel er skrevet i, har dermed sidste år vippet Java af pinden som det mest populære. 

Det viser en årsopgørelse, foretaget af Tiobe Software, som har udgivet sit indeks over udbredelsen af de mest udbredte programmeringssprog.

Beregningerne er baseret på antallet af faglærte programmører verden over, kurser og tredjepartsleverandører. Herudover er søgninger i Google, MSN, Yahoo, Wikipedia og YouTube også medregnet.

Et magtskifte

Ifølge opgørelse havde C omkring 17.85 af markedet i starten af januar 2012, og dermed har C holdt sin førsteplads siden starten af året. 

Java følger dog tæt trop med 17.41 procent af markedet.

Ifølge et kurvediagram på Tiobe Softwares hjemmeside, har Java siden midten af 2005 næsten altid ligget foran C.

Men siden starten af 2012 har C altså overtaget den position. 

Du kan se det samlede indeks og kurvediagram her

Årets højdespringer

Ifølge opgørelsen fra Tiobe kan man også se hvilket sprog, der i løbet af året har opnået den største markedsandel i 2012.

I den forbindelse er Obejctive-C for anden gang i træk udråbt som årets vinder.

"Den største grund til, at Objective-C vinder, er selvfølgelig på grund af den voksende forretning indenfor mobilapplikations-udvikling," skriver Tiobe Software.

Dog mener Tiobe, at vi næppe vil se sproget tage mange flere procenter på markedet, da det sandsynligvis har nået dets topniveau.

Andre interessante tendenser er, at 2012 har budt på en genfødsel af det primært danskudviklede C++ og det dynamiske Python.

Derimod har C# - måske bedre kendt som C Sharp - ikke klaret sig særlig godt. Tiobe Software vurderer, at det skyldes dets sene start på mobilmarkedet.

Det vil 2013 byde på

Tiobe har også et par forventninger til hvilke sprog, der vil sætte de mest markante kodespor i 2013.

"Dark horses i 2013 bliver JavaScript og MATLAB. JavaScript fordi det spiller en stadig vigtigere rolle i stort set alle programmer nu til dags, og MATLAB fordi det de seneste par er blevet de facto standard for numerisk analyse," lyder det på hjemmesiden. 

Listen fra Tiobe er en indikation på populariteten af programmeringssprogene, og siger altså ikke noget om, hvad der er det bedste, eller hvilket sprog der er skrevet flest linjer kode i.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere