Artikel top billede

Hackere angriber din Internet Explorer - hasteløsning udsendt

En målrettet angrebskampagne er i gang mod Internet Explorer. Microsoft har i al hast udgivet en Fix it-løsning af en udnyttet sårbarhed i Internet Explorer.

Computerworld News Service: Microsoft har udgivet en midlertidig rettelse af en sårbarhed i ældre versioner af Internet Explorer, som aktivt udnyttes i angreb.

Sårbarheden er at finde i Internet Explorer i versionerne 6, 7 og 8.

De nyeste versioner af browseren, version 9 og 10, er ikke påvirket.

Microsoft udgiver fra tid til anden en hurtig såkaldt Fix it-løsning som midlertidig rettelse af en sårbarhed, mens der udvikles en permanent sikkerhedsopdatering.

Det sker især, hvis en sårbarhed anses for at udgøre en særlig stor risiko.

Microsoft offentliggjorde lørdag en sikkerhedsmeddelelse om problemet, der drejer sig om, hvordan Internet Explorer har adgang til "et objekt i hukommelsen, der er blevet slettet eller ikke allokeret korrekt."

Sårbarheden kan korrumpere browserens hukommelse på en måde, der gør det muligt for angribere at afvikle deres egen kode.

Drive by-download

Sårbarheden kan udnyttes, ved at brugeren blot besøger et skadeligt websted, hvilket er en af de farligste former for angreb og kaldes et drive by-download.

Ofrene behøver blot at besøge et kompromitteret websted, for at deres computere inficeres.

Hackere forsøger gerne at lokke ofre til deres skadelige websteder ved hjælp af spam-e-mail med links i.

Sikkerhedsleverandøren Symantec beskriver et sådant scenarie som et vandhuls-angreb.

I sidste uge blev det opdaget, at webstedet for den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations, var et af de websteder, der var blevet kompromitteret til at levere et angreb, der udnytter denne sårbarhed.

Angrebet leverer et stykke malware ved navn Bifrose.

Det tilhører en malware-familie, der først blev opdaget i 2004. Bifrose er en bagdør, der gør det muligt for en angriber at stjæle filer fra offerets computer.

Symantec skriver, at antallet af angreb, der udnytter sårbarheden i Internet Explorer tilsyneladende er begrænset og koncentreret i Nordamerika, hvilket tyder på en målrettet angrebskampagne.

At angrebene allerede var i gang, før sårbarheden blev opdaget, tyder ifølge Symantec på, at kampagnen er "meget avanceret og har krævet adgang til ressourcer og kompetencer, der normalt ligger uden for de fleste hackeres evner."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere