Artikel top billede

Linux-servere udnyttes i stor-angreb på banker

Endnu et netbank-angreb injicerer skadeligt indhold på websider, der ligger på Linux-webservere.

Computerworld News Service: Der er et nyt drive by-angreb i gang mod Linux-servere.

Angrebet, der udnytter iframe, inficerer ofrenes computere med Zeus/Zbot-trojaneren, der stjæler netbank-loginoplysninger, advarer sikkerhedsfirmaet ESET.

Linux/Chapro.A-angrebet er med til at tegne en tendens med hensyn til udnyttelsen af 64-bit Apache til levering af malware.

Angrebet minder om det lignende men tilsyneladende urelateret rootkit-angreb, der blev opdaget i sidste måned.

Udnytter Java, IE og Adobe

Chapro sigter efter russiske og europæiske brugere af netbank på Windows ved at injicere skadeligt indhold på websider i forsøget på at udnytte adskillige kendte sårbarheder i Java, Internet Explorer og Adobe ved hjælp af exploit-pakken Sweet Orange, der er hostet på en fjernserver.

Angrebet leverer en frontend, der høster PIN-kode og kontrolcifre fra kredit- og hævekort.

Herudover forsøger angrebet at skjule sig så længe som muligt blandt andet ved at smide en cookie og gemme IP-adressen for den inficerede computer.

Det betyder, at en allerede inficeret pc ikke angribes igen, selvom brugeren igen besøger det kompromitterede websted.

Undgår at tiltrække sig opmærksomhed

Derved undgås det, at den allerede inficerede pc tiltrækker sig særlig opmærksomhed fra administratorer i forbindelse med sikkerhedsanalyse.

"Angrebet, der beskrives i nærværende analyse, viser tydeligt den stigende kompleksitet af malware-angreb. Dette komplekse angreb spreder sig på tværs af tre forskellige lande og er målrettet brugere i et fjerde land, hvilket gør det meget svært for politimyndighederne at efterforske sagen og løse problemet," skriver Pierre-Marc Bureau fra ESET.

Den største forskel mellem det aktuelle angreb og det fra sidste måned er, at det nye angreb er mere velfungerende og derfor farligere.

Det forrige var mere ru i kanten. ESET oplyser dog, at firmaet endnu ikke har opdaget mange aktive tilfælde af angrebet.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere