Onsdag blev landets skattebetalinger - og for nogens vedkommende mangel på samme - smidt på nettet hos Skat. Det kan du læse mere om her.
Kritikken omkring listerne har primært gået på, hvorvidt det reelt giver et retvisende billede af, hvad virksomhederne bidrager med til samfundet.
Medtaget i selskabsskatten er ikke miljøafgifter, gebyrer og eksempelvis oplysninger om hvor mange ansatte virksomhederne betaler løn til.
Den berømte dråbe?
Og Itek under Dansk Industri er også voldsomt utilfreds med listerne, som sender et stærkt uheldigt signal.
Men har I hørt om it-virksomheder, der truer med at flytte ud af landet grundet de nye lister?
"Nej, jeg har ikke hørt om, at man alene af den grund vil flytte."
"Men vi er bekymrede for, at den erhvervs-uvenlighed, som gabestokken er udtryk for - oven i et højt omkostnings- og skatteniveau - kan blive den berømte dråbe, der får bægeret til at flyde over," siger direktør Tom Togsverd fra Itek.
Derfor er det ærgerligt, at regeringen nu har valgt at lægge skattelisterne frem - også fordi den sammenhæng, forslaget er blevet til i, "oser af mistænkeliggørelse af erhvervslivet", forklarer han.
Vil koste arbejdspladser
Det burde være omvendt: Hvad der er godt for dansk erhvervsliv, er også godt for Danmark, mener direktøren.
Allerede inden skattelisterne blev offentliggjort advarede den konservative politiker Brian Mikkelsen i Computerworld imod, at de nye lister vil koste danske arbejdspladser.
Læs mere om det her.
Læs også:
Dansk telegigant betaler milliardskat - to andre slipper
Disse danske it-giganter betaler nul kroner i skat.