Artikel top billede

Verdens lande kan ikke nå til enighed om nettets fremtid

Den store FN-konference om en ny teletraktat i Dubai tegner til at blive en fiasko. USA og andre lande har nægtet at underskrive.

Efter to ugers forhandlinger i Dubai ser det ud til, at FN-konferencen om en ny international teletraktat slutter som en fiasko. Flere af de store lande som USA, Tyskland og Storbritannien vil ikke underskrive aftalen.

Et af de vigtigste programpunkter på den såkaldte World Conference on International Telecommunications (WCIT) er genforhandlingen af en traktat om international telekommunikation fra 1988.

Allerede på forhånd havde Google advaret om, at flere lande ønsker, at kontrollen over nettet skal overdrages til FN-organisationen ITU og dens medlemmer.

Det vil betyde et meget dramatisk indgreb i nettets administration, der i dag ligger hos tekniske organisationer som ICANN og Internet Society.

Det er lande som Rusland, Kina og Saudi-Arabien, der presser på for at få udvidet den statslige kontrol med nettet.

Et russisk forslag ville indebære, at medlemslandene skal have "den suveræne ret til at administrere internettet i deres eget nationale territorium og styre de nationale domænenavne".

I de sidste to par uger har man forsøgt at nå til enighed, men lederen af den amerikanske delegation, Terry Kramer, siger nu, at USA ikke kan skrive under på traktaten.

"Det er med et tungt hjerte og en erkendelse af de tabte muligheder, at USA nu må kommunikere, at vi ikke kan underskrive aftalen i dens nuværende form. Internet har givet verden uanede økonomiske og sociale fremskridt i de sidste 24 år," siger Terry Kramer ifølge Techcrunch.

USA afviser ethvert forsøg på at udvide teletraktaten til at omfatte regulering af nettet og dets indhold.

Hele ideen om at FN vil forsøge at overtage kontrollen over nettet er helt urealistisk, forklarer en professor fra Syracuse University.

"Hvis traktaten gør noget som er imod det som USA eller andre lande ønsker for nettet, kan de blot undlade at ratificere den," siger professor Milton Mueller til Techcrunch.

Det ser ud til, at både Danmark, Norge og Sverige er blandt de lande, der har nægtet at skrive under på aftalen.

Der forhandles stadig fredag, som er konferencens sidste dag, men det regnes for usandsynligt, at der kommer et gennembrud i sidste øjeblik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere