TDC slipper med få fyringer

I den sidste fase af TDC's markante nedskæring i antal ansatte får kun 14 en fyreseddel. Resten af de 494 ansatte, der skal ud, har valgt at gå selv, og der var endnu flere kandidater til at fratræde frivilligt.

TDC slipper for at udskrive i hobetal af fyresedler set i forhold til, at selskabet samlet vil skille sig af med over 1600 ansatte.

Da teleselskabet offentliggjorde den storstilede nedskæring i antallet af ansatte, røg der i første omgang 1180 ansatte ud.

Nu er turen kommet til yderligere 494 ansatte, men kun 14 fyres mod deres vilje. Resten siger frivilligt farvel til jobbet.

Ubehageligt

- Selv om vi i år kan begrænse antallet af afskedigelser til 14 og nå resten af reduktionen ved frivillige aftaler, er situationen naturligvis også denne gang ubehagelig, siger administrerende direktør Henning Dyremose.

TDC bebudede reduktionen af medarbejder-antallet sidste år. Målet med manøvren er at spare samlet 300 millioner kroner i lønudgifter om året. Men i første omgang kommer det til at koste selskabet en milliard kroner.

I den første runde af fyringerne blev 219 tvunget ud, og resten ville selv prøve andre græsgange. Men på daværende tidspunkt var det endnu ikke endeligt afgjort, om der skulle flere ud.

- Som vi meldte ud i foråret, forventede vi, at den resterende del af personalereduktionen ville blive gennemført i år, forudsat at vores vurdering af vilkårene på det danske marked forblev uændret. Og vi kan nu konstatere, at vores vurdering er uændret, siger Dyremose.

For mange ville væk

I denne omgang, som sætter foreløbig punktum for farvellet til medarbejderne, var de ansatte endog meget ivrige for at komme ud. 683 søgte om en fratrædelsesordning, men mange af dem fik altså afslag.

Ifølge TDC skyldes det, at selskabet blev nødt til at tage højde for "fremtidige behov for kompetencer, den geografiske fordeling og den samlede økonomi".




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere