Artikel top billede

(Foto: Google)

Om du kan lide det eller ej: Ingen vej uden om big data

HP Discover 2012: Big data er ikke bare rettet mod bestemte industrier eller virksomhedsstørrelser - alle kan få en stor værdi ud af de rå mængder data, de har lagret.

Ifølge IDC vil mængden af verdens digitale univers nå otte zetabytes i 2015. Det er et kæmpe univers af informationer, som bare venter på at blive analyseret.

Mange it-chefer grubler måske stadig en del over, om big data er noget, man skal hoppe om bord på.

Men til rundbordssamtalen med Paul Miller fra HP er der ingen slinger i valsen.

"Jeg kan ikke komme i tanke om bare én industri, virksomhed, branche eller et menneske for den sags skyld, der ikke kan og burde anvende big data," lyder det fra Paul Miller, direktør for HP's Converged Application Systems, som Computerworld mødte på HP Discover 2012 i Frankfurt. 
 
Ingen vej uden om
Ifølge HP's egne tal siger næsten 60 procent af beslutningstagerne i erhvervslivet, at deres organisationer ikke har rigtige løsninger til at give dem indsigt i big data.

Men du kan ikke blive ved med at ignorere big data, hvis din virksomhed skal være med på beatet i fremtiden.

"Der er ingen vej uden om. Du bliver nødt til at forholde dig til det. Du kan enten se det som et problem eller en mulighed. Men dem, der forstår at udnytte det, ville også være dem, der er succesfulde i de kommende par år," siger Paul Miller.

Og gevinsten, ved at hoppe på big data-vognen, er faktisk helt målbar.   

"For hver dollar du putter ind får du 10 tilbage i kraft af de informationer, mønstre og viden du får ud af at analysere store mængder data," siger han og fortsætter:

"Der hvor du får rigtig gavn af big data er, når du kan trække på måske 10 års informationer. Når du har så store dataset, kan du begynde at se nogle klare mønstre og danne en exceptionel viden om forskellige aspekter af din forretning og organisation,"

Det er bestemt udfordrende

Der er allerede opensource-tilbud i form af for eksempel Hadoop.

Paul Miller fortæller, at han nærmest ikke har mødt en it-afdeling, der ikke har hentet Hadoop ned og forsøgt sig med programmet.

Men det er dog ikke altid, at det går godt.

"Det svære med big data er at få konstrueret et system, der kan håndtere de store mængder data. Mange har allerede forsøgt sig med for eksempel Hadoop, men et er at have systemet, noget andet er at anvende det brugbart. Det kræver nemlig et kendskab og kompetenceniveau, som meget få besidder," siger Paul Miller.

De folk, der har kompetencen, er i høj kurs, og det er måske en af grundene til, at det ikke ses mere hos små og mellem store virksomheder.

Paul Miller mener således også, at vi vil begynde at se mange flere big data-løsninger i skyen, så mindre virksomheder også kan begynde at få gavn af de lagrede informationer.

Gode råd: Sådan kommer du i gang med big data

Paul Miller har et par råd til dem, der vil i gang med big data.

"Du skal have de rigtige kompetencer i din virksomhed, og du skal have det rigtige system," siger han.

Der ud over skal du have styr på processer så som, hvem der får adgang, hvem der skal analysere det, hvordan data skal læses og forstås af både eksperterne og slutbrugerne," siger Paul Miller og fortsætter:

"Vælg et konkret projekt at starte ud med. Tag ved lære af de erfaringer, du gør dig og forsøg med en agil tilgang," siger Paul Miller.

Interviewet med Paul Miller skete i forbindelse med HP's annoncering af nye big data-løsninger, der tager udgangspunkt i teknologi fra Autonomy og HP Vertica.

I den forbindelse udtalte direktør for software i HP, George Kadifa, blandt andet at informationsudtrækning vil blive en af de vigtigste målestokke for succes i de kommende år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere


People Tech 2024: Sådan gør du din gode arbejdsplads endnu bedre

Du får indsigt i de nyeste trends, hvor udviklingen går hen, masser af inspiration fra andres erfaringer samt god tid til netværk – og værdifuld indsigt i mulighederne for at effektivisere løn- og HR-processer, understøtter nye arbejdsformer og helt basalt skabe grundlaget for at skabe en bedre og mere attraktiv arbejdsplads.

11. december 2024 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

06. januar 2025 | Læs mere