Artikel top billede

Her ses nogle af de nuværende Blackberry-telefoner - de helt nye modeller er endnu ikke offentliggjort.

Helt nyt Blackberry-styresystem: Sådan fungerer det

Interview: Aaron Ardiri rejser som Blackberry-evangelist rundt i verden for at tale varmt for RIMs nye styresystem. Vi har mødt ham til en snak om udfordringerne.

Læs også: 

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet

Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Blackberry-boss: Vi har kun en chance tilbage for at overleve

Interview: En helt ny platform, der stadig er god til virksomhederne, men nu også favner forbrugerne.

Sådan lyder budskabet fra Aaron Ardiri, der bærer titlen principal developer evangelist i RIM, da Computerworld møder ham i TDC's hovedkvarter i København.

Normalt arbejder han fra det canadiske selskabs afdeling i München.

I den seneste tid har han dog været på en turne rundt omkring i verden til 36 forskellige udvikler-konferencer, hvor han fortæller om mulighederne med det nye og totalt redesignede Blackberry-styresystem, der lanceres den 30. januar.

"Tidligere er Blackberry traditionelt blevet set som en virksomheds-fokuseret platform. Det centrale ved Blackberry 10 er, at det ikke bare er en virksomheds-lancering, men også en forbruger-lancering," siger Aaron Ardiri til Computerworld.

Her er RIMs Blackberry 10

Det er i høj grad softwaren, der driver salget af smartphones i dag, og det er apps, der giver de forskellige platforme liv.

RIM har travlt på app-fronten. Når selskabets Blackberry 10-styresystem frigives sammen med nye smartphones den 30. januar, skal der være 100.000 apps i Blackberry App World, lyder ambitionen. 

RIM har hentet inspiration fra en række af de eksisterende smartphone-platforme med Blackberry 10.

På overfladen ligner styresystemet dets ikoner og touch-funktioner en blanding af systemer som iOS, Android, Meego og WebOS.

RIM mener dog selv at have opfundet nye koncepter, der gør Blackberry 10 til andet og mere end konkurrenternes styresystemer: Blackberry Hub og Blackberry Flow er de største nyheder. 

Hub'en er et omdrejningspunkt i systemet, fordi den giver dig et samlet overblik over alle dine mails, kalenderaftaler, SMS'er og aktiviteter fra diverse sociale netværk.

Flow er et koncept for, hvordan man får overblikket over de kørende applikationer og skifter imellem dem.

RIM har også lavet en løsning, der gør det muligt at køre med to profiler på telefonen - en til arbejde og en til privat.

På sidste side kan du se det hele demonstreret i en video.

Her er Blackberry-strategien

Læs også:

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet

Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Blackberry-boss: Vi har kun en chance tilbage for at overleve

Blackberry-platformen oplevede i fra tredje kvartal 2011 til tredje kvartal i år et fald på 29,7 procent til en markedsandel på 4,3 procent. 

Selvom det er en dramatisk udvikling, er RIM ifølge IDC stadig verdens tredjestørste smartphone-producent, kun overgået af Samsung og Apple. 

Aaron Ardiri og RIM ved dog godt, at det bliver en hård kamp at vinde noget af det tabte tilbage. Ikke mindst fordi konkurrenterne også hele tiden forbedrer deres løsninger. 

RIM skal vinde kunder fra nogle af de andre producenter på markedet. Aaron Ardiri ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvilke af konkurrenterne det først og fremmest drejer sig om, men kommer med følgende kommentar:

"Vi vil appellere til en masse brugere, der ikke kunne lide Blackberry, fordi det var en kluntet telefon og så videre. De vil se den nye platform som en spændende platform."

"Jeg mener, at vi er i en god position. Alt er på sporet, og vi har nu fastlagt lanceringsdagen. Mange af enhederne bruges nu internt til test, og med hele den indsats, vi lægger i forhold til enhederne, operatørerne og applikationerne, er vi på sporet."

"Nu handler de om at få enhederne ud på markedet, at få applikationerne ud, og så se forbrugere og virksomheder tage det til sig."

Store udfordringer i Skandinavien

Computerworld får under interviewet mulighed for at se en næsten færdig prototype af en af de nye Blackberry-telefoner.

Det er en ren touch-telefon i en pænt og helstøbt design. Umiddelbart kan den være lige så god på det ydre, som så mange andre moderne smartphones.

Det er da også det indvendige, software, der kommer til at afgøre, om det bliver en succes.

Aaron Ardiri erkender, at RIM kommer på lidt af en opgave her i Skandinavien, når både udviklere og forbrugere skal overbevises om, at Blackberry 10 er den rette platform at satse på.

"Vi begynder helt nedefra. Du skal lære at kravle, før du kan gå og derefter gå, før du kan løbe. Men beslutninger er ikke permanente," siger han med henvisning til de virksomhedskunder, der måtte have forladt Blackberry-platformen til fordel for eksempelvis iOS over de seneste år.

"RIM skal gå fra at være et Canada/US-selskab til at være et globalt selskab, der kommer med den samme indsats alle steder," lyder en anden ambition fra Aaron Ardiri.

Derfor skal man udvikle til Blackberry

Læs også:

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet

Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Blackberry-boss: Vi har kun en chance tilbage for at overleve

Ser man på de platforme, man kan udvikle til som app-udvikler, er det dog helt tydeligt, at RIM og Blackberry har en udfordring.

Android ligger i dag på en markedsandel på 75 procent, og iOS ligger på 14,9 procent.

Windows Phone ligger fortsat kun på et par procent, men selskaber som Nokia, Samsung og HTC bakker op, og derfor venter mange en vækst for det styresystem i de kommende år.

Så hvorfor vælge at udvikle til Blackberry OS med en markedsandel på 4,3 procent?

Får større synlighed

Aaron Ardiri har denne argumentation:

"iOS er en meget succesfuld platform - og der er en masse udviklere. Med mindre du er en af dem i top 100 er synligheden din største akilleshæl."

"Android har 75 procent, men hvor mange af de enheder kører rent faktisk den seneste version? Og hvor mange af Android-brugerne er rent faktisk villige til at betale for deres apps?"

"Lige nu er Blackberry 10 ikke engang lanceret, men selvom vi måske er sent på den, giver det en kæmpe mulighed for udviklerne, fordi er er en begrænset konkurrence og ingen fragmentering - og fordi Blackberry-brugere statistisk set gerne vil købe applikationer," lyder det fra Aaron Ardiri.

"Selvom markedsandelen ikke ser fantastisk ud, vil return on investment være nogenlunde lige godt på de forskellige platforme," mener han.

Sådan fungerer Blackberry 10

Læs også: 

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet

Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Blackberry-boss: Vi har kun en chance tilbage for at overleve

RIM ønsker med Blackberry 10 at overbevise ikke bare forbrugerne, men også app-udviklerne, om, at det er en platform, der er værd at satse på. 

Det sidste skal i høj grad ske ved at gøre det så nemt som muligt at udvikle apps til Blackberry for de udviklere, der allerede er godt i gang med iOS og Android. 

"Som en person, der går op i at arbejde på tværs af platforme, mener jeg, at det er en fordel," siger Aaron Ardiri.

Apps til Blackberry 10 kan udvikles i C og C++, HTML5 og Adobe Air. 

"På SDK-niveau tilbyder vi åbne standarder som OpenGL og OpenAL, der gør det nemt, hvis man har lavet noget til andre platforme som iOS og Android," forklarer han og kommer med et eksempel, at man på en enkelt dags arbejde vil kunne gøre en iOS-app til en Blackberry-app.

Samtidig har RIM med det nye Blackberry 10-framework skabt muligheden for, at man både kan udvikle applikationer helt fra bunden, men også bygge videre på mere foruddefinerede elementer ved hjælp af QML. Det kan være en fordel, når det drejer sig om de mere komplicerede forretnings-apps.

"En del af den udfordring, vi ved vi skal løse, er hele brugergrænseflade-oplevelsen. De værktøjer, vi har valgt, er meget avancerede og meget lette at anvende på samme tid. Du kan eksempelvis lave hele din brugergrænseflade i QML og lave hele logikken i C-programmering."

Blackberry 10 lanceres den 30. januar. 

Se demonstration af Blackberry 10:

Læs også: 

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet

Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Blackberry-boss: Vi har kun en chance tilbage for at overleve




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere