Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Efter fire år: IT Factory-sag kan leve flere år endnu

Det er fire år siden, at IT Factory-skandalen brød ud. Men der er stadig masser af ting, der holder sagen i live.

Læs også:

IT Factory-skandalen: Banker slap med skrækken

IT Factorys storhed og fald.

I december 2008 kollapsede IT Factory, og en af landets største erhvervsskandaler begyndte at rulle.

Siden er Stein Bagger og hans makker blevet straffet med fængselsstraf, men sagens øvrige tråde er så langt fra slut her fire år efter.

Erstatningssagen, hvor kurator Boris Frederiksen i boet efter IT Factory, har sagsøgt IT Factorys revisor KPMG for en milliard kroner, står nærmest stille.

Det oplyser KPMG til Computerworld.

"Sagen bevæger sig desværre meget langsomt, og den er langt fra en afklaring," lyder det i en mail fra pressechef Michael Basland fra KPMG.

To forløb kører samtidig

Han forklarer, at der er to elementer i sagen.

Det ene foregår i Sø- og Handelsretten, hvor der foregår nogle såkaldte Fordringsprøvelsessager.

Her har KPMG protesteret mod kurators godkendelse af de finansielle fordringer, idet leasingaftalerne, Stein Bagger indgik med falske underskrifter, ikke kan betragtes som juridisk bindende for IT Factory, mener KPMG.

"I disse såkaldte fordringsprøvelsessager er der desværre stadig ikke sket nogen reel behandling," forklarer KPMG-manden. 

Fordringsprøvelsessagerne er meget afgørende for erstatningssagen, idet underbalancen i boet, som lige nu er en millard kroner, kan reduceres til ingenting, med en tilsvarende konsekvens for kravet mod KPMG, oplyser KPMG.

Og om selve erstatningssagen, der foregår i Østre Landsret hedder det:

"Heller ikke her har der været den fornødne fremdrift," ifølge KPMG.

Dels har sagen indtil nu reelt ventet på resultatet fra Sø- og Handelsretten.

Dels har der været arbejdet med nogle såkaldte spørgetemaer til FSR Danske Revisorer, hvor begge parter har lavet et udkast, der i den kommende tid skal forhandles om.

Her skal det diskuteres, om god revisorskik og regnskabsskik har været overholdt, ligesom spørgsmålet om underbalancen, årsagssammenhæng, kreditorernes egen skyld har betydning for det samlede erstatningsansvar.

Kommer til at tage flere år

"En afklaring af ovennævnte kommer til at tage flere år," lydet opsummerende fra KPMG.

I øvrigt mangler kurator fortsat at finde de mange forsvundne penge fra IT Factory.

Alt imens Stein Bagger har skabt problemer i fængslet, fordi han angiveligt bruger dæknavn i et nyt firma.

Læs også:

IT Factory-skandalen: Banker slap med skrækken

IT Factorys storhed og fald.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere