Artikel top billede

Sådan blev indbrudsbølge vendt til en it-succes

En it-iværksætter vendte ubehagelig indbrudsbølge til sin egen fordel. Her er hele historien.

Læs også:

Sådan ser en typisk dansk it-iværksætter ud

Hele ideen opstod på baggrund af en række indbrud i et nybyggerkvarter i udkanten af Aarhus.

Ole Rich Henningsen var lige flyttet til.

Alt fra hvidevarer til sølvtøj forsvandt som dug fra solen i det fine kvarter, hvor tyvene hurtigt fandt sig godt til rette.

"Det var et spritnyt kvarter, og det virkede åbenbart som en magnet på tyveknægtene. Denne ubehagelige situation var frustrerende," siger it-konsulenten med et iværksættergen, Ole Rich Henningsen.

Han fortæller blandt andet, hvordan en kvinde, der kom hjem fra arbejde, fandt et par tyve i gang med at rydde hjemmet for hvidevarer - uden at der blev gjort det store fra politiets side.

Lagde to og to sammen

"Jeg måtte finde på noget. Det eneste, jeg kunne gøre på daværende tidspunkt, var at købe et alarmabonnement til mellem 400 og 500 kroner om måneden velvidende, at den først går i gang, når tyvene er kommet ind i huset. Den har altså ikke den store præventive effekt."

"Jeg tænkte, at der må da være et it-system, der kan hjælpe vores kvarter. Der må være et eller andet, man kan gøre, udover bare at sætte en alarm op," siger Ole Rich Henningsen og fortsætter:

"Jeg søgte en del på nettet, men kunne intet finde, og så måtte jeg jo selv tage affære."

Få hjælp fra naboerne

Sådan kom naboor.dk til verden. Idéen bygger på, at naboen hjælper til med at få ens hus eller lejlighed til at se beboet ud, hvis man ikke selv er der.

Rammen er et gratis socialt og privat netværk, hvor man trygt kan dele information uden at være bange for, at nogen kigger med.

Hvis du for eksempel er bortrejst, opfordrer Naboor dine naboer til at gå en runde om dit hus, tænde noget lys eller parkere en bil i indkørslen. Alt dette sker, mens du måske sidder på Cypern, hvor du modtager en automatisk besked, der fortæller at naboen lige har gået en runde.

Solgte løsningen videre

Læs også:

Sådan ser en typisk dansk it-iværksætter ud

Går du ind på naboor.dk i dag, mødes du kun af overskriften 'naboor bliver til nabohjælp.dk' og en længere tekst, der blandt andet retter en stor tak til de mange tusinde brugere, der har bidraget med udviklingen af produktet.

Produktet er solgt til TrygFonden og siden doneret til det Kriminalpræventive Råd, som nu skal føre den sociale tjeneste videre.

Og det var da heller ikke bare et godt hjerte, der fik Ole Rich Henningsen til at udvikle Naboor og siden nabohjælp.dk. Der havde hele tiden været en klar tanke om, at det skulle sælges.

"Jeg er stolt over at have gjort en forskel med dette gratis produkt, som kan hjælpe mange mennesker. Men det er selvfølgelig også en forretning."

"Vi har i et stykke tid arbejdet på at få solgt løsningen til den rigtige part, og vi er tilfredse med resultatet," siger han.

På denne måde gik det fra indbrud til en god idé. 

Han er ikke i tvivl om, hvorfor han fik succes med idéen.

Sådan kommer du videre med din idé

"Jeg har ikke langt fra ord til handling. Det skulle bare ud over rampen, og med hjælp fra nogle dygtige folk i mit netværk, fik vi gang i hjulene," siger Ole Rich Henningsen, og fortsætter med et råd:

"Man skal ikke være bange for, at prøve noget af. Jeg tror, der er mange, der går rundt med en iværksætter i maven, med nogle gange skal man bare få produktet eller idéen ud over rampen, få noget feedback og så optimere."

Prøv tingene af inden det bliver alvor

Det smarte ved denne måde at arbejde på er, at du ikke behøver at investere alle dine penge i projektet.

"Det handler om at turde investere en masse af ens tid og så huske på, at du bør prøve tingene af, inden det bliver alvor," siger han og fortsætter:     

"Kast det hellere ud til målgruppen. Hvis ikke de bider på krogen, så træk linen ind og prøv igen."

Det handler faktisk ikke altid så meget om idéen, men mere om, hvordan man får sparket den i gang.

"Der er nok af idéer, det er ikke det, der er det svære. Det svære er derimod at få sat handling bag ordene og eksekvere det godt," siger han. 

Kom udover stepperne

Idéen, der kom på baggrund af de mange indbrud, er nu solgt til TrygFonden, som har valgt at donere tjenesten til det Kriminalpræventive Råd.

Fritidsprojektet er nu gået hen og blevet mere og mere fuldtid. Næste mål er udlandet.

"Nu vil vi forsøge at kopiere processen til udlandet, for der er ikke rigtig noget, der ligner vores produkt i andre lande," siger han.

Det er givetvis heller ikke sidste produkt fra den aarhusianske konsulent og iværksætter.

"Det er sjovt at være konsulent og udvikle produkter for andre virksomheder, men det er nu sjovere at udvikle sine egne produkter," siger Ole Rich Henningsen.

Læs også: 

Sådan ser en typisk dansk it-iværksætter ud

Dansker solgte sit it-firma for 300 millioner - og fortrød det

Frisk startup-idé skal blive Danmarks nye shoppingcenter på nettet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere