Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Yousee svarer igen på kritik: Fiberselskaber fører også skræmmekampagner

TDC-ejede Yousee tager nu til genmæle efter beskyldninger om at føre skræmmekampagne mod fiber i en lille jysk by.

Læs også:
Vred fiberboss - TDC fører fiber-skræmmekampagne

"Jeg synes ikke, EnergiMidt har noget at lade os høre i forhold til den måde, de selv arbejder på."

Sådan lyder reaktionen fra Yousees kommunikationschef Ib Konrad Jensen, efter at fiberselskabet EnergiMidt i går beskyldte Yousee for at føre skræmmekampagne mod EnergiMidts fiberbredbånd i den lille jyske by Brædstrup. Det kan du læse mere om her

Yousee-kommunikationschefen erkender at stå bag materialet, men afviser, at der er tale om markedsføringsmateriale. 

Det blev derimod lavet på opfordring af Brædstrup Antenneforening, der holdt et arrangement for kunder og leverandører i anledning af foreningens 40 års jubilæum. Materialet lå fysisk tilgængeligt ved arrangementet. 

"Vi var blevet bedt om at sammenligne produkterne, og det gjorde vi så. Vi anser materialet for forbrugeroplysning, men når det så er sagt, så er bredbåndsmarkedet jo ikke noget stilfærdigt marked, og det kan man jo også se på de breve, EnergiMidt har sendt ud til antenneforeningens beboere blandt andet med instrukser om, hvordan de kan skifte til fiber," lyder det fra Ib Konrad Jensen.

Han beskriver ordlyden i EnergiMidts breve som meget aggressivt ladet og med hyppigt brug af udråbstegn og spørgsmålstegn. 

Men er det ikke også negativt ladet at bruge ord som "klodsede kabelskinner", som I skriver?

"Det er ikke mere ladet end at sige, at konkurrenternes teknologi er forældet," siger han og uddyber: 

"Energiselskaberne, blandt andet anført af Waoo, taler hele tiden om, at fiber er fremtiden, at fiber er det eneste, der dur, mens kobbernet er forældet. Men det er noget notorisk vrøvl," siger han. 

Han afviser EnergiMidts påstand om, at Yousee skulle føle sig presset af konkurrencen fra fiberselskaberne. 

"Det synes jeg ikke, vi er. Der er altid nogen, der siger farvel, mens andre kommer til, men selv om der er hård konkurrence, vinder vi kunder i øjeblikket. Vi er oppe på omkring 430.000 bredbåndskunder, og vi oplever en stigning i abonnementerne. Desuden nærmer coax-teknologien sig fiber meget hastigt, og coax vil snart matche fiber på alle punkter," bedyrer Ib Konrad Jensen.

Læs også:
Vred fiberboss - TDC fører fiber-skræmmekampagne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere