Artikel top billede

SAS: Derfor har vi ignoreret it-ansatte i forhandlingerne

Se SAS forklaring på, at hundredevis af selskabets it-ansatte ikke har hørt et kuk fra selskabet siden lørdag.

Læs også: It-ansatte stadig uden aftale med SAS

Hundreder af it-ansatte hos SAS med medlemsskab i blandt andet it-fagforbundet Prosa har ikke hørt en lyd fra SAS om de krav, de blev bedt om at svare på senest i lørdags.

Men det skyldes ikke, at planerne om, at it-folkene sammen med tusinder af andre SAS-ansatte fra en række andre faggrupper skal ned i løn og centraliseres i Sverige, er taget af bordet.

I stedet skyldes den manglende tilbagemelding fra SAS weekenendens specielle situation i forhold til forhandlingerne med det flyvende personales fagforeninger.

Det fortæller pressechef hos SAS, Trine Kromann-Mikkelsen. 

"Der var en deadline på. Og det har været en ret alvorlig og ret presset situation. Det har betydet,at det har været prioriteten at få aftalerne med det flyvende personale på plads, som kravet var fra bankerne," siger pressechef i SAS, Trine Kromann-Mikkelsen.

Derfor er der altså tilsyneladende ikke tale om, at it-personalet sammen med resten af jord-personalet er blevet glemt af SAS i løbet af weekendens forhandlinger.

Stadig planer om centraliseringer

Trine Kromann-Mikkelsen peger på, at redningsplanen for SAS omfatter andre medarbejdergrupper - blandt andet it-folkene.

"Og arbejdet med at tage disse medarbejdergrupper ind og forhandle går i gang nu," siger hun til Computerworld.

"Det er stadig planen, at der skal ske centraliseringer af administrationen, og vi skal nu i gang med detaljerne omkring det," siger hun.

Hvornår de enkelte medarbejdergrupper bliver indbudt kan hun dog ikke fortælle på nuværende tidspunkt.

"Men det er klart, at der er et stort forandringsarbejde på vej nu. Og det har vi taget fat på efter mandagen," siger hun.

Voldsomt pres

Hvor mange eller hvor få der vil blive berørt af centraliseringsplanerne kan pressechefen ikke oplyse, dels fordi hun ikke ved det, dels fordi det ikke ville være fair overfor de berørte medarbejdergrupper, siger hun. 

"Vi skal nu igang med at arbejde med indhold og fordelingen af, hvordan medarbejdergrupper som administrationen, it og i øvrigt også min egen kommer til at se ud."

Hvor tæt var SAS på kanten?

"Der er ingen tvivl om, at SAS var i en meget alvorlig situation. Og der var et voldsomt pres på organisationen og på ledelsen for at får gennemført de her ændringer og aftalerne," siger Trine Kromann-Mikkelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere