Artikel top billede

Sådan finder du det mest effektive tidspunkt at lave Facebook-opdateringer

Ram det rigtige tidspunkt og få mest ud af dine Facebook-opdateringer.

Der er mange ting, der afgør, om din virksomheds Facebook-opdateringer blive en succes.

Det handler ikke kun om opdateringens kvalitet. Ofte handler det også om, hvordan opdateringen bliver timet.

Derfor har det amerikanske iværksættermagasin Inc. fundet en række gode råd til, hvordan du sikrer, at dine Facebookopdateringer bliver sendt afsted i det helt rigtige moment.

Gode opdateringer får høj eksponering

En Facebook-opdaterings succes kan ofte defineres ved, hvor mange personer den er blevet eksponeret for.

Og det er ikke en konstant. Du ser sjældent alle de opdateringer, som en virksomhed laver. Eksempelvis tyder meget på, at Facebook for nylig har ændret i sin algoritme, således at opdateringer fra virksomheder nu bliver eksponeret for færre og færre personer.

Men til gengæld bliver Facebook-opdateringer eksponeret for flere og flere personer, hvis den bliver liket og kommenteret meget. Det vil sige, at der er større sandsynlighed for, at du ser en opdatering fra en perifær ven eller en virksomhed, du sjældent er i kontakt med, hvis opdateringen bliver liket og kommenteret heftigt.

På den næste side kan du se fire tip til, hvordan du gør din Facebook-opdatering mere succesfuld ved at poste den på det helt rette tidspunkt.

De fire gode tip

1. Lav opdateringer uden for arbejdstiden

Mange vælger at poste deres opdateringer om dagen, fordi det er det tidspunkt, hvor Facebook-administratoren er på arbejde. Men ofte er det også der, hvor de fleste af Facebook-brugerne er på arbejde eller i skole. 

Men det rigtige tidspunkt for dig er ikke nødvendigvis det rigtige tidspunkt for brugerne af din Facebook-side. 

Derfor kan det give ganske glimrende resultater at lave opdateringer efter arbejdstid, selv om det muligvis kræver, at du som Facebook-administrator sidder klar ved tasterne om aftenen for at besvare eventuelle opfølgende spørgmsål. 

2. Lad ikke opdateringerne skygge for hinanden

Når de gode ideer står i kø, kan det være fristende at omsætte dem til en sand strøm af Facebook-opdateringer. 

Men det er ikke altid en god idé, fordi din seneste opdatering risikerer at skygge for den forrige.

Derfor bør du som tommelfingerregel ikke lave en ny opdatering, før du kan se, at den gamle opdatering har mistet aktivitet og ikke længere dukker op i folks nyheds-feed. 

Gør du ikke det, risikerer du ifølge Inc., at dine opdateringer skygger for hinanden, og det kan betyde et dramatisk fald i antallet af personer, der ser opdateringen. 

3. Passer dit indhold til tidspunktet?

Forskelligt indhold egner sig til forskellige tidspunkter.

Indhold, der kræver fordybelse, som det eksempelvis kan være tilfældet med et videoklip, egner sig måske bedst til at blive bragt om aftenen eller en fredag eftermiddag. 

Mens indhold, der er lettere at forstå og hurtigere at konsumere, bedre kan lægges på om dagen, hvor folk måske kun hurtigt scroller gennem deres Facebook-strøm. 

4. Brug dine data

I sidste ende afhænger det dog af den målgruppe, som din Facebook-side har. 

Eksempelvis kan man formode, at du vil have mere held med poste opdateringer sidst på eftermiddagen, hvis du har en Facebook-gruppe der henvender sig til gymnasie-elever, end hvis du har en side, der henvender sig til travle forældre, der sidst på eftermiddagen har travlt med at arbejde og hente børn i daginstitutionen. 

Derfor bør du gennemgå data fra din Facebook-side, så du kan finde frem til, hvornår du helt præcist opnår de bedste resultater på Facebook. Ønsker du meget detaljerede data, vil det dog ofte kræve, at du bruger en særlig 'social media platform' fra en tredje part. 

Læs også:

Facebook skruer ned for dine opdateringer  

Dansk fastfoodkæde: Sådan håndterer vi Facebook-chikane




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere