Artikel top billede

Tysk storby vil tilbage til Microsoft: OpenOffice er for ringe

Tysk storby vil efter fem år med OpenOffice tilbage til Microsoft Office. Se grundene her.

Kommunal-bestyrelsen i den tyske storby Freiburg planlægger at skrotte den open source-baserede kontorpakke OpenOffice, som byens mange ansatte i dag anvender.

I stedet vil byens myndigheder vende tilbage til Microsoft Office, som Freiburgs administration anvende før den i CC gik over til OpenOffice.

Beslutningen har omgående fået ryske open source-udviklere til at reagere aggressivt.

De mener, at Freiburg anvender gammel software, som bør opgraderes til de nyeste versioner af LibreOffice eller OpenOffice fremfår at vende tilbage til Microsoft.

Performance-problemer og frustrationer

Freiburgs byråd har offentliggjort et papir, hvor beslutningen diskuteres.

Her fremgår det, at byrådet hælder til at migrere fra den nuværende OpenOffice 3.2.1 - som anvendes i kombination med Microsoft Office 2000 - og over på Microsoft Office 2010.

Byrådet vurderer, at det vil føre til performance-problemer, frustrationer for både internt ansatte og eksterne leverandører og en stedse forværret situation, hvis de offentligt ansatte også i fremtiden skal anvende OpenOffice.

"Derfor er en ny Microsoft Office-licens afgørende for effektiv drift," hedder det i papiret.

Kombination

Freiburg har anvendt en kombination af OpenOffice og Microsoft Office 2000 siden 2007.

Beslutningen om, at alle kommunens ansatte skulle anvende OpenOffice til digital korrespondance, har dog udløst en række problemer, da Microsoft Office i dag må regnes for en standard, når det gælder ekstern kommunikation.

Desuden har kommunens ansatte haft problemer med, at dokumenter tilsyneladende blev formatteret helt tilfældigt, når de blev åbner af andre programmer end OpenOffice.

Ligeledes har der været konverterings-problemer mellem præsentations-programmerne Power Point og Impress.

Byrådet mener desuden, at spreadsheet-programmerne Calc og Impress har været væsentligt dårligere end Microsofts Excel.

Det tyske byråd fremhæver også, at det oprindeligt forventede, at udviklingen af OpenOffice ville gå hurtigt, samt at programmet ville vinde udbredelse i de offentlige myndigheder. Dette er dog ikke sket.

I Tyskland er det således kun München og Freiburg, der anvender OpenOffice i stort omfang, og der er for tiden ingen tegn på, at open source-baserede kontorprogrammer vil få et stort gennembrud i den offentlige sektor, hedder det.

Byrådet skriver, at den anvendte version af OpenOffice ikke længere bliver videreudviklet.

Tilbage står muligheden for at skifte til LibreOffice eller Apache OpenOffice.

Det er dog ikke muligt at anvende OpenOffice alene til tekstbehandling, mener byrådet, der peger på, at kun 80 procent af kommunens dokumenter kan skrives med et open source-program.

"Med spreadsheet og præsentationer bliver det tal betydeligt lavere," hedder det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer