Artikel top billede

SAP: Sådan vil vi skabe en iPod-revolution for data-nørder

Apples iPod ændrede alt i musikindustrien. En lignende revolution kan være på vej inden for forretningssystemer og data-analyser, mener SAP's danske topchef, Jim Hagemann Snabe.

Læs også:

CIO i Mærsk Drilling: Derfor skifter vi ERP-platform 

SAP-brugere nægter at betale for uanvendte licenser

Tænk innovation, fascination og simplificering og så skal væksten nok komme.

Det var budskabet, da danskeren Jim Hagemann Snabe holdt keynote på SAP's årlige Sapphire-konference, der finder sted i disse dage i Madrid med omkring 11.000 deltagere.

I talen, som kan ses på video på næste side, fortalte Snabe blandt andet om SAP's position i en verden, der er præget af krise.

"Vi lever i en ny virkelighed. Vi lever i en verden, hvor usikkerhed og uforudsigelighed er den nye norm. Vi er nødt til at ændre vores tankegang, så vi kan se mulighederne."

"Her i Europa har vi i øjeblikket en situation, hvor der ikke er nogen vækst, og vi er nødt til at finde mulighederne. Det er en tid, hvor vi har brug for stærkt lederskab - ikke bare fra politikerne, men også i virksomhederne. Vi er nødt til at skabe innovation og vækst," sagde Jim Hagemann Snabe.

Gør som Apple

Jim Hagemann dragede blandt andet en parallel til udviklingen i musikindustrien, hvor Apple i sin tid pludselig kom med en helt ny tilgang til måden at opbevare og anvende musik på med iPod og iTunes.

"MP3-filen var simplificeringen af data. Napster var simplificeringen af værdikæden. iPod'en var simpliceringen af forbruget. Du får en perfekt storm, når du kombinerer de tre teknologier og bringer dem sammen i én forretningsmodel."

"Jeg vil mene, at dette teknologi-ledede opbrud var et kæmpe boost for forbrugerne," sagde Snabe og pegede på, at Spotify på samme måde i dag er med til at ændre hele måden, vi forbruger musik på og inspirerer hinanden på.

Han sagde, at man kan lære meget af ændringerne i forbruget af musik og værdikæden i denne industri.

"Jeg vil påstå, at det her sker i alle industrier. De samme teknologier er nu tilgængelige i alle industrier."

Her er den store data-revolution

Læs også:

CIO i Mærsk Drilling: Derfor skifter vi ERP-platform 

SAP-brugere nægter at betale for uanvendte licenser

Jim Hagemann Snabe talte om den netværks-baserede virksomhed, hvor masserne og data fra masserne er vejen til innovation og vækst.

Samtidig mener han, at man bør fokusere sin virksomhed:

"Det er virksomheder, der fokuserer på kerne-processerne og på det, de er bedst til, og så overlader de ikke-centrale processer til andre virksomheder, for hvem det er kernen."

"Beslutningen om, hvad der er kernen, er helt afhængig af din strategi."

In-memory er den nye iPod

Konkret mener Jim Snabe, at SAP kan hjælpe kunderne med vækst ved hjælp af in-memory teknologien Hana, der muliggør ekstremt hurtig data-behandling, og så ERP-selskabets mange nye mobile løsninger.

"Det er simplificeringen af data, simplificeringen af værdikæden, og sidst men ikke mindst er det simplificeringen af forbruget. Resultatet for alle industrier er mere værdi for lavere omkostninger."

"Hana er simplificeringen af forretnings-data," sagde Jim Hagemann Snabe. "Hana er erstatningen for alt det gamle, der skal gøres ægte real-time."

SAP i Danmark

SAP har her i Danmark fornylig mistet Mærsk Drilling som kunde

Ikke desto mindre er SAP Danmark stadig en helt fornuftig forretning. Den danske afdeling af havde i 2011-årsregnskabet 166 ansatte og en omsætning på lige godt 1,1 milliard kroner.

Resultatet efter skat lød på 126 millioner kroner. På verdensplan har SAP 65.000 ansatte.

Se Jim Hagamann Snabes keynote fra Madrid:

Læs også:

CIO i Mærsk Drilling: Derfor skifter vi ERP-platform 

SAP-brugere nægter at betale for uanvendte licenser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere