Artikel top billede

TDC-drama i sin fortid: Ny CSC-chef begynder i dag

Den nye danske topchef hos CSC begynder omgående i sit nye job. Hans fortid byder på et opsigtsvækkende ledelses-drama hos telegiganten TDC.

It-giganten CSC har med øjeblikkelig virkning indsat Jørgen Jakobsen som ny administrerende direktør for CSC i Danmark, der hidtil har været styret af den amerikanske John Walsh.

Mens John Walsh fortsætter som chef for hele den nordiske forretning, skal Jørgen Jakobsen lede den danske del af forretningen.

Jørgen Jakobsen har hidtil som direktør for CSC Nordics Technology & Consumer Group blandt andet haft ansvaret for datterselskabet CSC Airline Solutions, og det fortsætter han med, fortæller Kim Ege Møller, der er pressechef hos CSC.

"Vi meldte det ud i aftes internt," fortæller Kim E. Møller.

Det vigtige danske marked

Chefskiftet betyder, at CSC nu har en lokal landechef i hvert af de nordiske lande, hvilket er eksekvering af den globale strategi som topchef Mike Lawrie har sat i gang.

"Vi er nu i fuld gang med at eksekvere de planer og strategier, vi har lagt globalt for CSC og for CSC i Norden og Baltikum. Jørgen Jakobsen er manden, der kan hjælpe os med at føre disse planer og strategier ud på det vigtige danske marked og skabe ny vækst i Danmark," siger John Walsh i en pressemeddelelse.

"Jeg glæder mig til at arbejde endnu tættere sammen med Jørgen i de kommende år. Dermed får jeg selv større mulighed for at fortsætte udviklingen af vores organisation og vores fokus på tværs af Norden og Baltikum," siger han.

Jørgen Jakobsen har været hos CSC i de seneste fire år.

Før dette var han konsulent et par år, efter at han havde forladt TDC, hvor han i alt nåede at være ansat i 12 år.

Drama hos TDC

Her havde han som it-chef blandt andet fokus på it, strategi og eksekvering hos telegiganten, der dengang outsourcede mere og mere af selskabets it-drift til CSC gennem flere omgange.

Jørgen Jakobsen forlod skuffet TDC i 2008, og det kan du læse mere om her.

Faktisk forlod han selskabet næsten samtidig med daværende administrerende direktør Jens Alder under stor mediebevågenhed og det hele havde karakter af et større ledelsesmæssigt drama, hvor en it-strategi skulle på plads.

TDC barslede dengang med at lade IBM forny de massive og ældre it-systemer, men droppede planerne igen.

I stedet gik en del af arbejdet til CSC, der frem til i foråret havde it-kontrakter for milliarder hos telegiganten.

Her droppede TDC CSC til fordel for indiske Tata TCS som vandt it-kontrakter for adskillige milliarder kroner.

I løbet af de næsten fire år er Jørgen Jakobsen blevet et kendt ansigt på gangene hos CSC.

Han har siden 2010 været næstformand i bestyrelsen hos CSC Danmark og været bestyrelsesmedlem i CSC Consulting Group, hvor han samtidig har haft en direktionspost.

Sideløbende med direktørposten i CSC Airline Solututions har den nyudnævnte adminstrende direktør også en direktionspost i firmaet CSC Scandinavia Holding.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.