Artikel top billede

McAfee eftersøgt for mord efter lang tids nedtur

Stifteren af sikkerhedsgiganten McAfee, John McAfee, er eftersøgt for et brutalt mord, der kan være kulminationen på en lang nedtur for John McAfee, der betegnes som en sær eneboer med hang til våben.

Computerworld News Service: Antivirus-pioner John McAfee er angiveligt eftersøgt for mord i det mellemamerikanske land Belize, efter en amerikansk statsborger søndag blev fundet dræbt af skud i byen San Pedro.

McAfee er ifølge Gizmodo hovedmistænkt for skuddrabet på den amerikanske statsborger Gregory Faull, der var bosat i Belize og beskrives som en vellidt entreprenør.

McAfee og Faull havde tilsyneladende været på kant med hinanden i nogle uger forud for den fatale skudepisode.

Kun få dage tidligere havde Gregory Faull politianmeldt John McAfee for at affyre skydevåben og opføre sig "som en slyngel."

Uenighed angående hunde kan have ført til skudepisoden.

Skudt i hovedet

Gregory Faull blev fundet død med et skudsår i hovedet tidligt søndag morgen af sin husholderske, som tilkaldte politiet.

Gizmodo citerer politiet i Belizes chef for enheden for bandebekæmpelse, Marco Vidal, for at udtale, at John McAfee er mistænkt for mordet. Politiet leder nu efter McAfee.

Politiet i Belize har ikke umiddelbart svaret på en henvendelse om en kommentar.

Det har således ikke været muligt at få bekræftet detaljerne om hændelsen.

Ejer ikke længere McAfee

John McAfee stiftede selskabet McAfee i 1987, men har de seneste år ikke haft meget at gøre med selskabet, som nu ejes af Intel. Han flyttede til Belize for nogle få år siden, hvor han stiftede virksomheden Quorum Ex, der fremstiller naturlægemidler.

Gizmodo beskreb i en længere artikel i sidste uge John McAfees mere og mere uberegnelige adfærd i løbet af de sidste få år.

Artiklen er baseret på adskillige interview med McAfee selv og beskriver, hvordan han er gået fra rig iværksætter til eneboer mistænkt for ulovligheder i Belize.

30. april i år ransagede politiet i Belize John McAfees hjem på grund af en mistanke om, at de her ville finde et laboratorium til fremstilling af metamfetamin.

Selvom de fandt næsten 20.000 amerikanske dollar i kontanter (i omegnen af 117.000 kroner), adskillige haglgeværer og pistoler samt en større mængde ammunition, viste selve laboratoriet sig at være til fremstilling af antibakteriel urtemedicin.

Han havde desuden tilladelse til alle skydevåbnene.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere