Artikel top billede

39-årige Claus Johansen er nytiltrådt som landechef i NetApp. Han bor i Bagsværd, er gift og har to børn.

IT-Profil: "Kunøe og Hougesen har gjort mine muligheder større"

Men det er ikke sjovt, at stå for at skulle fyre kolleger, fortæller NetApps nytiltrådte landechef Claus Johansen.

Hvad holder du mest af ved it-branchen?

Dynamikken og den konstante fremdrift og udvikling i teknologier, der kan optimere, effektivisere og forandre virksomhedernes drift og anvendelse af it. Yderligere at branchen er besat af mange iderige og passionerede mennesker der virkelig ønsker at gøre en forskel. I mit virke har det bevæget sig meget omkring salg, og den helt specielle salgskultur der er i it-branchen er noget helt særligt.

Og hvad bryder du dig mindst om?

Jeg vælger ikke at fokusere på hullerne i osten, men hvis du tvinger mig til et svar, så bryder jeg mig ikke om for meget bureaukrati og uærlighed. Jeg sætter til gengæld meget stor pris på at være i en dynamisk virksomhed med super motiverede og humørfyldte kollegaer. Og jeg sætter en ære i at gå forrest for at dette bliver til virkelighed.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

Jeg har været involveret i mange spændende projekter og konceptopbygninger igennem tiden, der alle har vist sig at blive til rigtig gode forretninger. Men jeg tænker tit tilbage på perioden 2005-2007, hvor vi overtog handelsportalen Gatetrade.net, der havde genereret et tre-cifret underskud, men hvor vi fik vendt virksomheden allerede første år fra overtagelse og efter tre år solgte en veldrevet og stærk indtjeningsgivende virksomhed videre. Denne periode med pionerånd og kollegaer i verdensklasse, vil jeg aldrig glemme. Den turn around var baseret på super dedikerede kollegaer, innovative og kreative løsningsmodeller og ikke mindst hårdt arbejde. Vi levede stort set sammen i den periode.

Og hvad vil du helst glemme?

Uha, i perioden fra 2001 og årene frem, var jeg desværre tvunget til en masse nedskæringer, som gik ud over gode kollegaer og dermed også deres familier. Det var ikke sjovt. Det at opsige folk, som man sætter pris på, grundet udefrakommende omstændigheder, bliver aldrig nemt. Til gengæld har det lært mig en masse om at håndtere sådanne situationer og sikre at der sættes fokus ind på at finde alternative løsninger. Man skal netop huske på at være troværdig, og ikke mindst at det kan have meget store følger for den, man sidder overfor.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig/den danske it-branche?

I og med at jeg siden 1999 har været i og omkring Ib Kunøe og Claus Hougesen, så er de jo nok dem, der i den danske it-branche har gjort mine muligheder større. Man kan jo heller ikke sige andet end, at deres dedikation til Atea har vist vejen for hvordan man skaber en rendyrket succes. Men, disse to kan ikke stå alene. Jeg har gennem årene mødt masser af kollegaer og andre, der har gjort et særligt indtryk på mig.

Hvad ville du lave i dag, hvis du helt frit kunne vælge dit drømmejob?

Det at kunne skabe vækst og være salgsdrevet er mit drømmejob. Det at kunne skabe forandringer og udnytte potentialer er mit drømmejob. Det at arbejde med dynamiske og engagerede kollegaer er mit drømmejob. Det er være kundefokuseret og gøre en forskel er mit drømmejob. Som Country Manager hos NetApp er jeg sikker på at dette indfris endnu engang.

Hvad er den lige nu den største trussel mod it-branchen?

Før kunne man sælge løsninger baseret på produkt, pris og relationer. I dag skal man kunne forstå den forretningsmæssige indvirkning og udfordre kunderne på et helt andet niveau. Hvis ikke det sker, tager andre over. Tag bare den klassiske it-forhandler der før solgte servere, mobiltelefoner eller computere. Nu vil medarbejderne vælge deres eget it-udstyr, telefonerne skal være på en servicekontrak, så de kan udskiftes hvert år og en stor del af serverne er erstattet med intelligente storage-systemer eller cloud-baserede teknlogier. It-chefen bliver målt på forretningsunderstøttelse, effektivitet og tilgængelighed, og ikke på om han fik en god pris på et specielt brand. Og, hvis vi blot kigger på hvad der sker på den anden side af Atlanten, så kan vi godt indstille os på, at den traditionelle forhandler får det svært indenfor få år, hvis de ikke omstiller sig.

Hvad er dit bedste it-råd til de danske politikere?

Mine børn på 12 og 16 år er så heldige at gå på en skole, der allerede fra 1. klasse fik udleveret it-udstyr og baserede deres undervisning på it. De er milevidt foran deres venner, der ikke har være så heldige. Jeg tror ikke mine børn er klogere end andre, men de er vokset op med en helt anden tilgang til teknologi, der gør, at de er mere videbegærlige og lynhurtigt sætter sig ind i nyt stof. Så fuld fokus på mere it i undervisningen og så fortsætte med at få den resterende befolkning med ved bruttolønsordninger og udvidelse af bredbånd. Det er altafgørende for Danmark hvis vi skal have en chance i fremtiden mod kineserne og inderne!

Hvordan takler du arbejdspres?

Jeg fungerer perfekt under pres. Det er ikke noget der pt. berører mig. Men, det er da altid dejligt med nogle kilometer på racercyklen for lidt luftforandring.

Hvordan kobler du af?

En tur med hundene, en god ferie i et varmt land eller med familien omkring mig, når jeg kokkererer i køkkenet.

Hvad laver du om ti år?

Formentlig noget tilsvarende, eller så sidder jeg måske som hotelejer på Thailands mindste ressort og servicerer de 5-10 danske familier der besøger stedet... ellers så bliver det bare ved den eksotiske drøm, som vi jo alle har.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere