Artikel top billede

Eplehuset hacket: Danske kundedata kan være afsløret

Serveren hacket hos forhandlerens hostingudbyder: Vi tager udgangspunkt i den værst tænkelige situation, siger Eplehusets sikkerhedschef.

"Der er ingen kreditinformation, som er blevet hacket. Det kommer aldrig ind på vores server," slår Hallvard Opheim fra Eplehuset-koncernen fast.

Men han indrømmer, at selskabets kundekartotek - hvor også danske kunder indgår - kan være blevet blotlagt ved det hackerangreb, som har været hos Apple-forhandlerens norske hosting-udbyder, Increo.

"Det, vi ved med sikkerhed, er, at der er nogen, som har været inde på serveren. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i det værst tænkelige scenario. Også selv om jeg er overbevist om, at risikoen er ganske lille," siger Hallvard Opheim, der har den officielle titel Quality Manger, til CRN.

Eplehusets kundedatabase er krypteret, og har derfor et ekstra sikkerhedslag. Men, som Hallvard Opheim indrømmer, så er det ikke nogen garanti. Kryptering kan også brydes.

"Derfor har vi nulstillet alle passwords og opfordrer alle, der har brugt samme det andre steder til at ændre deres password."

Ifølge Hallvard Opheim behøver kunder, dog ikke frygte at deres betalingskortoplysninger, kan være endt hos hackerne.

"Der er ingen sensitive personoplysninger. Og alt information omkring betalingskort foregår på vores betalingspartners sider," siger Hallvard Opheim.

Eplehuset blev først informeret omkring hackerangrebet i går. Men faktisk er det fire uger siden, at hackerindgrebet begyndte.

"Jeg kan  forstå ud fra et sikkerhedsperspektiv, at vores udbyder først valgt at informere om det i går, for at undgå, at andre angreb svaghederne. Det er en vanskelig situation, hvor de skønnede at det kunne få sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis de var gået ud tidligere," siger Hallvard Opheim.

Han vil ikke - i hvert fald offentligt - kritisere udbyderen Increo. På den anden side vil han heller ikke love, at sagen ikke får konsekvenser.

"Det er lidt for tidligt at sige, om denne situation får indflydelse på vores valg af leverandør fremover. Nu skal vi have styr på situationen, og så må vi tage den senere," siger Hallvard Opheim.

Eplehuset vil ikke ud med det nøjagtige antal personer i deres kundekartotek, og som dermed kan risikere, at være blevet kompromitteret.

"Men det er et relativt stort antal kunder - også i Danmark," siger Hallvard Opheim.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel