Artikel top billede

Apple tilbyder Motorola en dollar per Motorola-telefon

Apple giver Motorola Mobility et godt tilbud: En dollar per telefon, der kører med en Motorola-licens.

Computerworld News Service: Apple har tilbudt at betale Motorola Mobility, der er ejet af Google, op til én dollar per hardwareenhed for licens til patenter inden for mobilnetværk og Wi-Fi-teknologi.

Apples tilbud, der er offentliggjort i dokumenter indgivet til en domstol i sagen, kommer kun fem dage før patentsagen skal for retten.

Under domsforhandlingen forventes de to selskaber at argumentere om priser for licensering.

De omhandlede patenter anses for at være af afgørende betydning for UMTS, GPRS, GSM og 802.11-standarden, så Motorola Mobility er nødt til at licensere dem til sine konkurrenter på "retfærdige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår."

Motorola Mobility kræver i udgangspunktet en royalty på 2,25 procent for hver hardwareenhed.

En dollar per dækket produkt

"Apple ville fremover være villig til at betale en retsligt pålagt rimelig pris på eller under én dollar per dækket produkt," skriver selskabet i beskrivelsen af sit tilbud.

"Denne pris anser Apple for at være passende efter omstændighederne for Motorolas portefølje af essentielle mobilnetværk- og Wi-Fi-patenter."

Apple skriver, at selskabet vil forsøge alle muligheder for appel, hvis retten pålægger selskabet at betale en højere pris end én dollar per enhed.

"Tag endelig ikke fejl, det er ikke, hvad Apple ønsker," skriver Apple om udsigterne til appelsager og yderligere juridisk tovtrækning.

Milliarder af dollar per år

"Men hvis domstolen pålagde for eksempel den pris, som Motorola søger, så ville det løbe op i milliarder af dollar per år. Det er flere gange mere end, hvad Apple betaler for selv væsentligt større patentporteføljer, der er essentielle for standarder."

Apple skriver, at hvis selskabet skulle betale den pris, som Motorola Mobility kræver, så ville de samlede omkostninger i løbet af nogle år overstige de i dagens kurs godt 72 milliarder kroner, som Google opkøbte Motorola Mobility for.

"Under sådanne omstændigheder kan Apple have brug for, at Motorola demonstrerer, at de angiveligt essentielle patenter faktisk er essentielle patenter og er så mange penge værd. Det er noget, Motorola endnu ikke har kunnet gøre med hvad, der antageligt er selskabets bedste patenter," skriver Apple.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere