Artikel top billede

Ny standard for trådløs opladning

Nu er Alliance for Wireless Power klar med ny teknologi til opladning uden kabler.

Den såkaldte Alliance for Wireless Power har netop fremlagt en ny standard for trådløs opladning af mobile enheder. Den nye standard skulle være mere fleksibel end andre teknologier på markedet. Det er Samsung og Qualcomm, der har stiftet alliancen, men den har også støtte fra flere andre chipfirmaer som Broadcom, NXP og Renesas.

Trådløs opladning betyder dog ikke, at man kan sende strøm tværs gennem rummet. Der bliver snarere tale om, at man kan placere sin telefon på en bordplade og oplade den. Sådanne løsninger findes allerede i dag, men de kræver typisk en særlig adapter til telefonen. Qualcomm kom allerede med sit WiPower system for tre år siden.

I en pressemeddelelse fortæller Alliance for Wireless Power, at den nye standard skal understøtte samtidig opladning af flere enheder med forskellige energikrav. Man kan altså placere sin telefon, tablet-pc og musik-afspiller på en plade og lade dem op samtidig. Det skulle fungere med næsten alle former for overflader.

En anden alliance, Wireless Power Consortium, markedsfører en alternativ teknologi kaldet Qi, hvor enheden også skal placeres direkte på en opladningsplade.

Men Alliance for Wireless Power fremhæver, at den nye teknologi skal levere "spatial freedom". Det betyder eksempelvis, at man kan indbygge opladeren i en bordplade, men det betyder ikke længere noget, hvor på bordet enheden der skal oplades bliver placeret.

Både Qualcomm og IDT oplyser, at energi-effektiviteten ligger på omkring 73-78 procent. Det betyder altså, at omkring en fjerdedel af strømmen går til spilde.

Tesla fik ideen

Men måske går der ikke så længe, før vi får rigtig trådløs strøm. De første produkter med teknologi fra firmaet WiTricity, der er stiftet af forskere fra det berømte Massachusetts Institute of Technology (MIT), skulle dukke op allerede i år.

Den berømte opfinder Nikola Tesla eksperimenterede faktisk med trådløs strøm allerede i det 18. århundrede - og det er Teslas gamle koncept, som forskerne nu har videreudviklet.
 
Tilbage i 2007 kunne MIT-forskerne demonstrere, hvordan en 60-watts-glødepære kunne forsynes med energi trådløst over en afstand på to meter - selv hvis der sad mennesker imellem.

Forskerne brugte en afsender og modtager med en diameter på 60 centimeter, og systemet egnede sig dermed ikke rigtigt til praktisk brug. Men i mellemtiden har forskerne reduceret modtagerens størrelse.
 
I 2010 viste forskerne, at effektiviteten stiger hvis to eller flere enheder lades op samtidigt. Hvis man kun lader én enhed, ligger effektiviteten på 20 procent - 80 pct. af energien går altså tabt. Med to enheder stiger effektiviteten til 30 procent, fordi de to enheder forstærker det magnetiske felt. Og når der tilføjes flere enheder, skulle det være muligt at få den helt op i nærheden af 100 pct.
 
Elektrisk tandbørste
Den trådløse energioverførsel bruger en form for magnetisk induktion. Det kendes allerede fra elektriske tandbørster, og der findes allerede produkter, hvor man f.eks. kan placere en mobiltelefon på en plade for at lade den op.
 
Forskerne hos MIT bruger den såkaldte resonante induktion, der har været anvendt siden 1960'erne til pacemakere. Her bliver resonant induktion brugt til at overføre energi fra batteriet, der sidder under huden, ind til pacemakeren, der sidder ved hjertet. Fordelen i forhold til almindelig induktion er, at der ikke opstår et elektromagnetisk felt, der kunne forstyrre apparatet.
 
De eksisterende induktionsprodukter kræver typisk, at der er fysisk kontakt mellem sender og modtageren. Men WiTricity har udviklet en teknologi til trådløs opladning, der fungerer over en afstand på mere end en meter.

Flere andre selskaber, herunder Intel og Sony, arbejder også med "rigtig" trådløs strøm, men det ser ud til, at WiTricity er kommet længere end konkurrenterne. Intel har dog annonceret, at de første computere med firmaets Wireless Charging Technology kommer til næste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere