Artikel top billede

Den amerikansk-iranske it-eksportør Mohammad Hajian er i Florida idømt fire års fængsel for ulovlig eksport af it-udstyr til Iran.

CESS-partner dømt for ulovlig eksport til Iran

Ulovlig eksport til Iran udløser hård straf til amerikansk eksportør. Sagen trækker tråde til tilbageholdelsen af CESS Danmarks salgsdirektør i foråret.

Den amerikanske partner, som i foråret var årsag til at salgsdirektør i CESS Danmark, Dennis Nielsen, i flere måneder var tilbageholdt i USA, er nu blevet dømt for ulovlig eksport af it-udstyr til Iran.

Den dømte er den 57-årige Mohammad Hajian, som torsdag sidste uge ved distriktsdomstolen i Tampa, Florida, fik fire års fængsel for overtrædelse af den amerikanske handelsembargo mod det iranske præstestyre.

Samtidig har de amerikanske myndigheder beslaglagt et beløb på 10 millioner dollar (60 millioner kroner), som Hajian har tjent på den ulovlige eksport.

Hajian, der er amerikansk statsborger af iransk afstamning, har ifølge dommen blandt andet stået bag ulovlig eksport af storage-udstyr fra Hitachi Data Systems (HDS). Eksporten foregik i 2009, hvor Mohammad Hajian ved hjælp af forfalskede fakturaer og falske slutbrugererklæringer sendte udstyret til Iran via en mellemstation i Dubai. Handelen foregik gennem Hajians selskaber Nexiant, P&P Computers og RH International.

Dommen over Hajian har tråde til den nordjyske broker CESS Danmark, som også i 2009 var medvirkende til eksport af en Sun-supercomputer, som via Mohammad Hajians selskab RH International endte i Dubai.

Også ved den handel blev der anvendt forfalskede fakturaer, hvilket i marts i år førte til, at de amerikanske myndigheder i mere end to måneder tilbageholdt CESS Danmarks daværende salgsdirektør Dennis Nielsen. Sagen endte med, at Dennis Nielsen blev idømt en symbolsk bøde på 100 dollar for afgivelse af falske oplysninger.

Ifølge et dokument fra Homeland Security, som CRN er i besiddelse af, fortalte CESS Danmarks direktør Nikolaj Johansen i 2010 til de amerikanske efterforsker, at CESS i 2009 samarbejdede med Mohammad Hajian om Dubai-handelen.

Ifølge dokumentet fortalte Nikolaj Johansen ved samme lejlighed, at Mohammad Hajian var en af CESS Danmarks vigtigste kunder, og at samhandelen med Mohammad Hajian på det tidspunkt årligt udgjorde mellem fire og fem millioner dollar svarende til mellem 25 og 30 millioner kroner.

Nikolaj Johansen har ikke ønsket at kommentere dommen over den amerikanske partner. Han oplyser dog i en mail til CRN, at samarbejdet med Hajian ophørte i 2011.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere