Artikel top billede

Windows' skæbnedag: Hele it-verdenen holder vejret

ComputerViews: Microsofts spritnye og helt anderledes Windows sendes på gaden som den mest markante lancering i rigtig mange år. Meget er på spil for Microsoft - og for hele it-verdenen.

Læs også:

Windows 8 mod Mountain Lion: Her er dommen

Video og billeder: Storslået lancering af Windows 8

ComputerViews: Ikke mere snak. Ikke flere analyser for og imod. Ikke mere diskussion om alle forandringerne.

I dag, 26 år efter lanceringen af det første Windows 1.0, frigiver Microsoft det nye Windows 8.

Kalenderen viser 26. oktober 2012. Denne dato vil få en plads i it-historiebøgerne, men hvad der kommer til at stå på siden, ved vi endnu ikke.

Sikkert er det dog, at både Microsoft selv, den samlede it-industri og millionvis af brugere vil blive påvirket af Windows 8.

Windows 8 et stort sats fra Microsoft

Det var 2011, at Microsoft første gang viste sit nye barn frem.

Det stod allerede dengang klart, at der ikke var tale om bare endnu et medlem af Windows-familien, men et af dem, der vil skille sig ud som noget markant anderledes.

For det første kommer Windows 8 med en helt ny grænseflade,der består af såkaldte fliser med live-indhold, som også findes i Windows Phone-styresystemet.

For det andet er det nye Windows den første version, der også vil kunne køre på ARM-processorer i form af Windows RT.

For det tredje - og på grund af disse to ting - favner Windows nu i en hidtil uset grad stort set alle typer computere.

"En Windows 8-baseret pc er en helt ny type enhed - en, der skalerer fra små touch-skærme til store skærme med eller uden keyboard og mus," lød det fra Microsoft, da man første gang viste systemet frem.

Delte meninger om Windows 8

Læs også:

Windows 8 mod Mountain Lion: Her er dommen

Der har været meget delte meninger om, hvorvidt Microsofts beslutninger er de rigtige. At der skal ske noget med Windows, er de fleste dog enige om:

"Det er en risiko, Microsoft må løbe, for at forblive relevant i en verden, hvor mobile enheder med moderne oplevelser bliver normen," har det lydt fra analysefirmaet Gartner.

"Det er starten på en ny æra for Microsoft - RT-æraen - der kommer efter NT-æraen, der begyndte i 1993 og først nu begynder at klinge af. Microsoft-æraer har en tendens til at vare i 20 år, så den underliggende teknologi i Windows 8 vil vare i lang, lang tid."

For Microsoft selv er der naturligvis ingen tvivl om, at Windows 8 og Windows RT nok skal blive hits.

Blandt både de almindelige Windows-brugere, private som professionelle, og hos anmelderne er billedet dog noget mere broget.

"Det største problem med Windows 8 er, at det ikke blev født på grund af et behov eller et krav. Dets designmæssige fejl, specielt med Metro-grænsefladen, vil sandsynligvis blive dets ulykke," skrev et af verdens største it-medier, ZDNet, på et tidspunkt.

Det bedste forsøg

Andre har peget på, at det netop er de nye tiltag, der er den helt store styrke ved Windows 8.

"Det er faktisk det bedste forsøg, jeg har set på at usynliggøre et operativsystem," skrev top-rådgiver Ron Tolido fra Capgemini for et par måneder siden.

"Windows 8 fører dig så hurtigt som muligt hen til det, du har brug for, uden at genere dig med de underliggende mekanikker ... Det tager en frisk, fordomsfri tilgang til nutidens og fremtidens virksomheds-udfordringer, så man kan sætte pris på og udnytte potentialet i banebrydende teknologier."

Det betyder Windows for pc-industrien

Læs også:

Windows 8 mod Mountain Lion: Her er dommen

Pc-markedet har i den seneste tid været ramt af en historisk nedtur.

De fleste havde regnet med, at udsigten til et nyt Windows ville få salget bremse lidt op frem til lanceringen.

At opbremsningen blev så markant, at den endte ud med et decideret fald, overraskede dog.

"Ikke siden 2001, for mere end et årti siden, har den globale pc-industri lidt under sådan et fald," lød det for nylig i en analyse fra iSuppli.

Windows er altid værd at satse på

Uanset hvad, man måtte mene om det nye Windows, er det sikkert, at det, præcis som alle de tidligere versioner, vil komme til at fylde meget på markedet.

Windows-platformen er på globalt plan på en markedsandel på 92 procent, mens Mac som den nærmeste konkurrent ligger på syv procent.

Derfor sætter mange i it-industrien nu deres lid til, at Windows 8 og RT vil kunne sætte fart på salget igen.

Konkret ses det ved den sværm af pc'er og tablet-pc'er, der er klar til at blive sendt ud i butikkerne. 

Udvalget af hardware har aldrig været større end nu. Om man er til stationære, bærbare, hybrid-modeller eller rendyrkede tablets og fikse smartphones - så findes det i Windows-land.

Det er det, der var Microsofts plan med at redesigne Windows, og det er det udgangspunkt, der nu får it-industrien til at have høje forventninger til, at der nok skal blive langet en masse nye produkter over diskene.

Sådan har it-cheferne det med Windows 8

Læs også:

Windows 8 mod Mountain Lion: Her er dommen

Hvis du sidder som it-ansvarlig i en dansk virksomhed, har du formentlig også gjort dig en del tanker om det nye Windows.

En af Microsofts største udfordringer bliver, at mange virksomheder først nu er ved at være færdige med udrulningen af Windows 7.

Det er et styresystem, der passer rigtig godt ind i de fleste virksomheder, fordi det bygger på den velkendte Windows-opskrift - i en optimeret udgave.

Som vi har skrevet, tyder alt på, at it-cheferne er noget tilbageholdende med at kaste sig over Windows 8.

Holdningerne til denne meget anderledes version er da også delte blandt de it-ansvarlige.

"Det bliver ikke lige nu. Vi er skiftet til Windows 7, og det er vi ganske godt tilfredse med det," lød det eksempelvis fra it-chef i DLG, Ole Victor Nielsen, da vi talte med ham.

Svært med radikale ændringer

Gartner har beskrevet Microsofts udfordring i forhold til erhvervslivet således:

"Radikale ændringer i Windows udgør en risiko for Microsoft, eftersom organisationer ynder at reducere teknologiske risici ved at udrulle modne, stabile og vel-understøttede produkter."

"Det (Metro og ingen start-menu, red.) er formentlig den mest kontroversielle beslutning, Microsoft har truffet med Windows 8."

"Resultatet er et OS, der ser passende ud på nye former for pc-hardware, inklusiv tablets, hybrider og konverterbare enheder, men har fået folk til at stille spørgsmål ved, om det passer til traditionelle maskiner, som udgør størstedelen af det eksisterende pc-marked."

Alt du skal vide om Windows 8

Læs også:

Windows 8 mod Mountain Lion: Her er dommen

Computerworld har over det seneste halvandet års tid skrevet flere hundrede artikler om Windows 8.

Artiklerne handler om alt fra de tekniske nyheder til reaktionerne hos brugerne og forventningerne på markedet.

Vi har guides til og anmeldelser af Windows 8, gallerier med de kommende pc-produkter og interviews med både it-chefer og Microsofts egne top-folk.

Meget mere venter, nu hvor det nye Windows er på gaden.

Få overblikket over hele vores dækning her.

Vores dom over Windows 8

Vi har naturligvis også anmeldt Windows 8 - og holdt vurderingen op imod Apples seneste bud på et styresystem:

Windows 8 mod Mountain Lion: Her er dommen

Læs desuden også:

Derfor vil it-chefen være lunken ved Windows 8

Microsoft satser alt på massevis af ny software

It-cheferne delte: Er Windows 8 værd at satse på?

Top-rådgiver: Derfor skal du bare elske Windows 8

Anmeldere lunkne: Derfor bliver Windows 8 aldrig rigtig godt

Derfor kan Microsoft være fløjtende ligeglad med Windows 8-kritik

Se alle de nye Windows-tablets klar til kamp mod iPad

Microsoft klar med Surface: Her er priserne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere