Artikel top billede

Kæmpe-underskud igen: Her er grunden til Nokias problemer

Pengene fosser stadig ud af Nokia, viser seneste regnskab. En af årsagerne er illustreret ved de seneste samarbejds-vanskeligheder med TDC, lyder det fra analytiker.

Læs også:
Iskold luft: TDC dropper samarbejde med Nokia

Derfor har TDC ombestemt sig: Tager Nokia tilbage i butikkerne

Nokias regnskab for tredje kvartal er på gaden, og det viser endnu en gang, at pengene fosser ud af den finske teleproducent.

Resultatet af tredje kvartal viste et driftsunderskud på 943 millioner euro, svarende til 7 milliarder kroner, og dermed fortsætter den blødende linje fra de foregående kvartaler.

Alligevel ser Sydbanks analytiker Morten Imsgard et par lyspunkter i regnskabet hos teleproducenten, der kæmper en hård kamp for at komme tilbage til fordums storhed efter at være faldet bag om smartphonedansen.

Netværksdivison tjener penge

"Der er et par klare lyspunkter, og de fleste ligger i deres netværksdivision, Nokia Siemens Networks, der kommer overraskende stærkt ud med høj indtjening og nogle forventninger om fortsat høj indtjening i de næste kvartaler," lyder det fra Morten Imsgard, analytiker i Sydbank.

For jo bedre netværksdivisionen klarer sig, jo mere tid køber selskabet sig til at få gang i smartphonesalget. For det ser til gengæld stadig ser sløjt ud.

"Hvis man kigger lidt mere ned i mobildivisionen, så er Symbian-telefonerne stort set usælgelige og Lumia-telefonerne sælger ikke så godt, som jeg havde regnet med. Det er nok drevet af, at kunderne venter på Lumia-telefonerne med Windows Phone 8," siger Morten Imsgard.

Han tilføjer, at Nokia også er relativt forsigtig med forventningerne til julesalget.

"Det vidner om, at vejen tilbage på smartphone-markedet er hårdere, end de havde forestillet sig. Kunderne skifter ikke styresystem uden videre, og mange kunder er bundet økonomisk op på Apple og Android."

TDC-uro symboliserer Nokias problemer

For nylig kom det frem, at Nokias samarbejde med TDC hang i en tynd tråd, angiveligt på grund af uenighed om, hvor mange penge Nokia selv skulle smide på bordet for at sikre markedsføring af Lumia-telefonerne, hvis succes bliver regnet for helt afgørende for Nokias vej tilbage på smartphone-markedet.

Dog blev der fundet en løsning i sidste time, men alligevel ser Morten Imsgard sagen som symptomatisk for Nokias identitetskrise lige nu.

"Nokia har visse udfordringer med at få verdens teleselskaber til at promovere Nokia telefoner, senest illustreret ved problemerne med TDC i Danmark. Måske er det fordi, at Nokia har en selvopfattelse, der ikke stemmer helt overens med, hvordan virkeligheden ser ud i dag",

"Problemet illustrerer, at styrkeforholdet mellem operatører og producenter har ændret sig," forklarer Morten Imsgard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere