Artikel top billede

Atea-salg på vej: Et spørgsmål om dage eller uger

Atea kan være solgt inden for ganske kort tid, siger koncernchef Claus Hougesen.

Læs også:

Kapitalfond byder på Atea

Efter en forrygende udvikling både omsætnings- og indtjeningsmæssigt er Nordens største it-forhandler Atea nu blevet så interessant, at købere fra rundt om på kloden er begyndt at vise seriøs interesse.

Hvordan det er er kommet dertil, at Atea forhandler om at bliver overtaget, forklarer koncerndirektør Claus Hougesen sådan her:

"Den rejse, vi har været på de sidste fem år, og den udvikling, vi har været igennem med fordobling af omsætningen og firedobling af resultatet, det betyder, at man kommer på radaren rundt omkring i det globale miljø, og så begynder telefonen at ringe."

Og det var nogenlunde, hvad der skete efter Ateas sidste market capital day i slutningen af sidste år.

Telefonen begyndte at ringe.

"På et bestyrelsesmøde i Q4 besluttede vi, at det ikke dur, at telefonen ringer. Vi må lave en ordentlig proces, og det gik vi så i gang med," siger Claus Hougesen.

Siden da har der været mange interesserede at forhandle med, men den skare er nu kogt ned til én - en kapitalfond.

Kan ske når som helst

Nu er det ifølge Hougesen et spørgsmål om at blive enig med den ene interesserede, som der forhandles med.

"Det er vigtigt for mig med 6.220 ansatte, at der kommer en køber på banen, som kvitterer for den resultatudvikling, vi har haft. En der støtter, at Atea er et værdidrevet selskab, og som bakker vores nye strategiplan op. Vi skal have en stor fed grøn lampe på alle de områder."

Når det er på plads, så tager bestyrelsen ifølge koncernchefen sig af at forhandle de sidste detaljer på plads.

"Enten bliver vi enige, eller også bliver vi ikke enige. Hvem, der ejer en, er ikke det væsentlige. Væsentligt er det derimod at virksomheden bliver drevet på den bedste mulige måde."

Hvor hurtigt tingene skrider fra nu af er svært at sige, men det kommer sandsynligvis til at gå forholdsvis gå stærkt.

"Der kan komme knuder på i form af forskellige uenigheder, og så kommer der advokater ind over, men mit bedste bud er, at vi  inden for dage eller uger ved, om overtagelsen falder på plads eller ej," siger Claus Hougesen.

Atea er ejet af blandt andet Ib Kunøe, som er hovedaktionær med en aktiepost på 28,46 procent, som han ejer gennem selskabet System Integration. Derudover er også State Bank of New York (2,72 procent), Bill Gates (en procent) og en pensionsfond i Chicago ( 10 procent) blandt aktionærerne.

Læs også:

Kapitalfond byder på Atea




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere