Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

Det kommer der til at ske med KMD efter salget

Salget af KMD til en ny ejer kan få afgørende betydning for virksomheden, der befinder sig på et marked med stadig hårdere konkurrence.

Læs også:

KMD solgt

KMD-tillidsfolk til møde om salg til ny ejer

KMD er blevet solgt til kapitalfonden Advent International, og det salg vurderes som en styrkelse af butikken.

"KMD befinder sig i et marked med en hård konkurrence, og en ny, kapitalstærk ejer er ikke en dårlig partner i den situation."

Sådan lyder vurderingen fra Jan Horsager, der er it-analytiker i IDC.

"Salget kommer ikke som den store overraskelse, hvilket mediernes historier også har båret præg af i den senere tid," siger han om salget.

Ikke kun penge

Vil en kapitalfond som Advent International gribe ind i KMD med en stor sparekniv for derved at krydre bundlinjen mere?

"Det mener jeg ikke. De tidligere ejere var også kapitalejere, og derved har salget ikke ændret ved grundpræmissen," vurderer Jan Horsager.

"Formålet er naturligvis altid at tjene penge, men det er jo ikke en dårlig ting. Det kan skærpe virksomhedens profil. Det kan der være et behov for i et presset marked, hvor mange står på spring for at forsyne det offentlige med it."

"Hvad der helt konkret kommer til at ske, må tiden vise i form af en strategisk udmelding fra firmaet."

Hvor ser du et vækstpotentiale?

"Et område, som er interessant, er eksempelvis sundhedsområdet, hvor KMD allerede har trådt de første skridt."

"Det bliver sikkert et langt større forretningsområde for de nye ejere," lyder det fra Jan Horsager.  

Ingen rundbarbering
Er der områder, der vil blive barberet fra af den nye ejer?

"Det er igen en strategisk udmelding fra virksomheden, men KMD har en god forretning, og den vil man efter min vurdering have glæde af at holde fast i."

"Jeg synes, at ikke de foreløbige udmeldinger bærer præg af, at der skal skæres med den store sparekniv. Tværtimod lyder det som om, der skal holdes damp under kedlerne. Der er udviklingsmuligheder i KMD," siger IDC-manden.

Er det et styrket KMD?

"Ja, det er jeg helt sikker på. En kapitalstærk partner vil gøre KMD stærkere."

Læs også:

KMD solgt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere