Artikel top billede

Martinsen: Jeg tror på Norriq

Optimismen fejler ikke noget hos Bo Martinsen, som et år efter sin fyring fra Norriq nu er tilbage i direktørstolen.

Trods fortidens voldsomme tab tror Norriqs genkomne koncernchef Bo Martinsen fuldt og fast på, at han kan gøre ERP-koncernen til en overskudsgivende forretning.

Da Martinsen i november i fjor blev fyret fra jobbet, kunne han se tilbage på en stribe markante underskud. Så hvad bygger han sin optimisme på?

"Nu har jeg nogle af de private investorer med mig, som jeg startede projektet med i sin tid. De føler ikke, at der noget, der er gået galt. Jeg kom til Norriq for at opbygge en international koncern, og det har jeg gjort med vækst på både top- og bundlinie. Samtidig er alle nøgletal blevet forbedret undervejs," siger Bo Martinsen i dag.

Han står nu i spidsen for den nye ejerkreds, som gennem "Investeringsselskabet af 5. oktober 2012" fra og med i dag har overtaget alle aktiviteterne i Norriq-koncernen. Posten som bestyrelsesformand overtages af Klaus Rasmussen som afløser Peter Theill.

"Det er et nystiftet dansk investeringsselskab med fem ejere, hvor jeg er en af dem," siger Bo Martinsen, som ikke ønsker at sætte navne på de øvrige nye ansigter i Norriqs ejerkreds. Men penge bliver tilsyneladende ikke noget problem, for som Bo Martinsen siger:

"Jeg har nogle investorer i ryggen, som har en balance på tilsammen flere milliarder kroner."

Også købsprisen holdes hemmelig, men vurderes ifølge Dagbladet Børsen at ligge mellem 50 og 100 millioner kroner. Derudover har de nye ejere også skudt et tocifret millionbeløb ind selskabet for at nedbringe en gæld, som før overtagelsen var på mellem 60 og 70 millioner kroner.

"Jeg kan ikke sige noget om den pris, der er betalt, men vi foretager samtidig en kapitalindsprøjtning på et højere tocifret millionbeløb for at nedbringe gammel gæld, så den ikke kommer til at belaste den daglige drift," siger Bo Martinsen.

Den første arbejdsdag som genkommen koncernchef har ifølge Bo Martinsen budt på mindst en positiv overraskelse. Der er nemlig nok at rive i for de omkring 270 medarbejdere i koncernen.

"Jeg glæder mig over, at vi har mere arbejde, end vi har konsulenter til. Alene i Danmark står vi lige nu og mangler 13 konsulenter inden for Dynamics, business intelligence og infrastrukter," siger han.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere