Infrastruktur markedet er en milliard-dollar forretning for it-giganten Tata TCS, der tidligere på året scorede it-kontrakter for milliarder hos TDC.
Indisk it-gigant i Danmark: Her skal vi tjene pengene
Indisk gigant buldrer ind: Sådan ser vi det danske marked
Trods massive it-problemer: TDC roser indisk leverandør
Firmaet har med overtagne medarbejdere fra CSC siden da arbejdet på at overtage telekæmpens it-systemer, ikke altid uden problemer.
Men hvordan ser outsourcing og it-service-giganten egentlig på dette marked i Danmark fra et globalt perspektiv?
Det spørgsmål stiller Computerworld til firmaets øverste teknologidirektør, Ananth Krishnan, der netop har været på besøg i landet fra moderselskabet i Indien.
Ikke længere så simpelt
"It-service-markedet er ikke længere så simpelt, som det var for 10-15 år siden, hvor der var en liste med priser, evner og muligheder, hvor det kostede så og så mange kroner i timen. Glem det. Det er historie," slår Ananth Krishnan fast.
I stedet bevæger markedet sig imod full-service, hvor leverandøren står for hele fasen, når en service skal implementeres hos kunden, hvad enten der er tale om en bank, speditør eller en produktionsvirksomhed.
"Som forretning er jeg nødt til at levere nogle muligheder til markedet. Hvad enten det er indenfor produktion, logstik, transport eller hvad min forretning nu lever af," siger teknologidirektøren.
Budgetter defragmenteres
Han peger på, at der vil være en vis økonomimodel, som kunden vil være nødt til at operere indenfor for at være profitabel.
"I de seneste mange årtier har disse produktionsomkostninger været uddelt individuelt til it-chefen eller driftschefen. Men sådan er det ikke mere," siger teknologidirektøren.
Efter den økonomiske krise i 2008 ser firmaerne, de potentielle kunder, nemlig ikke længere på investeringer blokvis, men som en fælles omkostning.
Det betyder, at virksomhederne nu i stedet budgetterer udgifterne horisontalt for at opnå muligheder for shared service, peger han på.
Finansdirektørerne efterspørger med andre ord en samlet regning.
Sådan vil finansdirektørerne have det
Finansdirektører vil have samlet regning
Og det giver ifølge Ananth Krishnan Tata TCS gode muligheder for at sælge en samlet pakke, hvor leverandøren står for det hele, i stedet for at kunden skal betale en både leverandør, licencs, et antal konsulenter, udgifter til datacenter og for planlægningen af hele implementeringen af eksempelvis et ERP-system.
"Det vi tilbyder, har fået en god modtagelse, fordi der kun er en fælles pris, som er det finansdirektøren ønsker," siger Ananth Krishnan.
Men at kunne tilbyde en samlet pris på en løsning er en udfordring for Tata TCS, fordi firmaet er nødt til at kombinere en lang række forretningsdivisioner, eksempelvis ERP- infrastruktur- og konsulentafdelingen.
"Hvis kunden siger, at det her er mit budget, så er vores opgave at gentænke problemet og præsentere det på en anden og mere kontrollerbar måde for kunden og os. Det er helt nyt. Det er ikke en tur i skoven," siger han.