Artikel top billede

Microsoft: Det er op til forhandlerne at levere NAV i skyen

Den nye version af Dynamics NAV vil betyde, at forhandlerne skal levere flere standardløsninger, som samtidig nedtoner cloud-ambitionerne for sin ERP-software.

(Korrigeret. Rettelse tilføjet i artiklens 5. afsnit.)
For første gang i fire år har Microsoft lanceret en helt ny version af det oprindeligt danske ERP-program Navision, som siden 2005 har været markedsført under navnet Dynamics NAV.

Mandag i sidste uge lød startskuddet for den nye version, som blandt andet gør op med et af de klassiske elementer i produktet.

Fremover vil det nemlig kun være muligt at afvikle programmets database via en SQL-server. Desuden bliver den såkaldte rollebaserede brugerflade nu standard for systemet som i fremtiden kan afvikles dels som Windows-applikation, dels gennem en browser eller ovenpå Microsofts Sharepoint-platform.

"Det kommer til at betyde meget for partnernes muligheder for at lave deres egne løsninger til kunderne," siger produkt- og marketingchef i Microsoft Danmark Tine Plambech Pedersen, som dog erkender, at den nye NAV-arkitektur også betyder, at mange forhandlere, der har udviklet egne specielle løsninger, enten allerede har eller bliver nødt til at tilrette deres produkter.

Tine Plambech Pedersen fortæller samtidig, at man med den nye version tager et skridt længere ned i markedet ved at gå efter kunder, der har helt ned til fem brugere, hvor man tidligere typisk rettede sig mod 20 eller flere brugere. Blandt andet introducerer Microsoft et opstartsværktøj - Rapid Start - som gør det lettere for mindre kunder at komme i gang med NAV. Kunderne skal dog under alle omstændigheder købe deres NAV-licens gennem en forhandler.

Hun mener, at den nye NAV-version samtidig lægger op til, at forhandleren i stigende omfang standardiserer de løsninger, som de leverer til kunderne.

"Vi vil gerne have partnerne til at fokusere på at pakketere standardløsninger, som de kan leverer de enkelte brancher," siger Tine Plambech Pedersen.

Ikke så meget cloud, at det gør noget

Samtidig leveres NAV nu som annonceret sidste forår med en cloud-komponent, så programmet kan afvikles via Windows Azure. Det betyder, at forhandlere og kunder, der havde forventet en ren online-version af NAV bliver skuffede. En forudsætning for at kunne afvikle NAV i skyen er, at forhandlerne selv går ind og udvikler den slags løsninger.

Ifølge Tine Plambech Pedersen har mange i kanalen misforstået meldingerne om en cloud-udgave af NAV.

"Rigtig mange har troet, at vi nu kommer med NAV online. Sådan er der også mange, der har udlagt de meldinger, der er kommet fra Microsoft i USA. Men det er ikke det, vi har sagt. Men NAV bliver den første af vores ERP-løsninger, der kan afvikles på Azure-platformen. Men det er ikke det samme som NAV online. Det er vores partnere, der skal levere deres brancheløsninger online," siger hun.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere