Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Så mange millioner betaler it-firmaer hvert år til SKI

Danske it-firmaer betaler langt mere til indkøbscentralen SKI, end firmaer fra møbel-, bil- eller rejsebranchen.

Hvis man kan tale om at der er nogle bestemte firmaer, der finansierer driften af indkøbscentralen, SKI, så må det siges at være de danske it-firmaer.

Således viser seneste aflagte regnskab fra SKI, at indtægter fra it-aftaler i 2011 beløb sig til 43,4 millioner kroner.

Det svarer til næsten halvdelen af SKI's samlede indtægter sidste år.

SKI er netop kommet i centrum i it-branchen, da det så sig nødsaget til at droppe en allerede opstartet proces omkring en et stort it-udbud.

Men over 500 it-ansøgninger må nu droppes. Og it-firmaer må nu begynde forfra med processen.

Læs mere om det her.

Firmaer betaler rabat-andel

Næsten alle SKI´s indtægter stammer fra leverandørerne betaling af såkaldt "rabat-andel".

Rabatandelen er en procentsats, som leverandørne betaler af deres salg på de forskellige rammeaftaler.

I 2011 var den samlede betaling af rabatandelen på 96,5 millioner, da der blev handlet for tilsammen 11 milliarder kroner på SKI's rammeaftaler.

Således var gennemsnintsandelen på 0,87 procent.

I regnskabet opgives det at alene rammeaftalen 02.02 for computere har indbragt SKI 11,6 millioner, fordi der blev omsat for 1,16 mia på den.

Rabatandelen blev af SKI sat til en procent

Også rammeaftalen 02.06 standardsoftware indbragte en pæn slat, nemlig 8,6 millioner. Her var rabatandelen også fastsat til en procent.

Du kan se hvor meget rammeaftaler om biler, møbler og rejseydelser indbragte SKI på oversigten herunder.

SKI: Derfor betales der rabat-andel

Hos SKI tolker man tallene i en anden retning, end at det er it-firmaerne, der finansierer organisationen.

"Det undrer mig meget, hvis det ikke i sidste ende er kunderne, der betaler beløbene," siger kunde- og kommunikationsdirektør Jan Michelsen fra SKI.

Han påpeger at it-firmaerne faktisk sparer penge ved at bruge rammeaftalerne, fordi de på den måde ikke behøver at byde på gå i en lang stribe udbud.

Han understreger, at rabat-andelen, som firmaerne betaler SKI, udregnes proportionalt efter hvor meget man omsætter for på de enkelte aftaler.

Bliver målt på besparelser

Imidlertid går SKI ikke så meget op i rabat-andelen, fordi det ikke er noget organisationen bliver målt på. Rabatandelen finansierer de omkostninger som SKI har til at udbyde og drive de enkelte områder.

"Vi er en not-for profit organisation og måles af vores ejere på om vi får billigere priser hjem til det offentlige," siger han.

Han fremhæver SKI bench-mark undersøgelser, der viser at SKI har givet det offentlige besparelser på it- og eleområdet i størrelsesorden 400 millioner kroner på et år.

Oversigt over SKI's indtægter

Rabatandelsindtægt fordlet på rammeaftaleområder

It
43,4 mio

Konsulentydelser
15 mio

Møbler
7,9 mio

Tele - og datakommunikation
6,8 mio

Føde - og drikkevarer
6,7 mio

Byggematerialer, el-materiel, værktøj og trlast
3,6 mio

Papir, kontorfsyning, tryk og scanning
3,5 mio

Energi
2,6 mio

Storkøkkenudstyr
1,7 mio

Forsknings - og laborieudstyr
1,3 mio

Rejseydelser
1,3 mio

Øvrige
1,0 mio

Biler
0,7 mio

Reguleringer vedrørende tidligere år, mv.
0,9

I alt 96,5 mio

Kilde: SKI-regnskab for 2011.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere