Artikel top billede

Hackere stjæler vigtig kode: Har nu fri adgang til din Adobe

Hackere er trængt ind i Adobes allerhelligste haller og har misbrugt firmaets sikkerhedscertifikat til at blåstemple ondsindet kode.

Læs også:
Glubsk supertrojaner spiser Windows, Mac og VMware

Microsoft nulstiller certifikater - husk at gøre dig klar

Falske certifikater efterlader åben ladeport til Gmail

Grafik-giganten Adobe har set sig nødsaget til at suspendere virksomhedens centrale kode-signeringscertikat.

Det sker, efter det er blevet afsløret, at certifikatet er blevet misbrugt i forbindelse med spear phishing-angreb og til signering af malware.

Blåstempler kode

Certifikatet bruges til at blåstemple kode, så den valideres som en ægte opdatering og ikke fanges i eksempelvis antivirus.

Men nu har it-kriminelle tvunget sig adgang til certifikaterne.

På den vis kan de blåstemple deres egen malware som kode, der kommer fra Adobe.

Når en applikationen er signeret med et gyldigt certifikat, der er stjålet fra en virksomhed, er det meget svært at opdage for antivirus-firmaerne. Når en kode har et certifikat, opfattes den nemlig ikke som en umiddelbar trussel, men som troværdig software.

Adobe har derfor haste-suspenderet certifikatet, mens de arbejder på en opdatering.

Det kan man læse i flere blogindlæg fra virksomheden.

Yderst bekymrende

Sikkerhedsfirmaet CSIS fortæller, at de to komponenter, som har været signeret med et ægte Adobe-certikat, hedder "myGeeksmail.dll" og "pwdump7 v7.1.exe".

"Der er tale om malware, hvilket helt konkret betyder, at it-kriminelle har været i stand til at kompromittere centrale maskiner hos Adobe og herfra udtrække nøgler (signeringscertikater)," skriver firmaet i en sikkerhedsadvarsel.

I følge grafikfirmaet er der tale om nøgler, som er placeret i Hardware Security Modules (HSMs), hvilket betyder, at de opbevares i sikre fysiske faciliteter.

Hvilket gør denne kompromittering endnu mere opsigtsvækkende.

CSIS, der har analyseret den skadelige kode, vurderer, at den ikke er videre kompleks, men bekræfter, at den er signeret med Adobes certifikater og betegner det som "yderst bekymrende."

Adobe vil udsende opdateringer snarest mulig, og suspendering af certifikatet er planlagt til at ske 4. oktober 2012.

I følge Adobe vil det ske uden, at berørte kunder skal foretage sig yderligere.

Der er mere information på Adobes webside.

Læs også:
Glubsk supertrojaner spiser Windows, Mac og VMware

Microsoft nulstiller certifikater - husk at gøre dig klar

Falske certifikater efterlader åben ladeport til Gmail




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere