Artikel top billede

Google dropper understøttelse af Office-formater

Google lukker for eksport-muligheder for en række Microsoft Office-formater. Se her, hvilke formater, der bliver ramt. Og hvordan du løser problemet.

Computerworld News Service: Brugerne af Google Apps vil inden længe vil miste muligheden for at eksportere tekstdokumenter, regneark og præsentationer som filer i ældre Microsoft Office-formater såsom .doc, .xls og .ppt.

Søgegigantens kontorpakke til private, Google Dokumenter, vil dog stadig understøtte eksport af dokumenter i de ældre Office-formater.

Denne ændring af Google Apps har relevans, hvis man har brug for interoperabilitet med Microsofts kontorpakker i versionerne fra Office 97 til Office 2003.

Skal konvertere dokumenter

Når ændringen er implementeret, vil brugere af Google Apps, der ikke har en version af Office, der understøtter de nyere dokumentformater i Word (.docx), Excel (.xlsx) og PowerPoint (.pptx) være nødt til at konvertere dokumenter eksporteret fra Google Apps til de ældre formater.

Det kan man gøre med et gratis værktøj fra Microsoft.

For organisationer med en stor diversitet af brugere kan det på grund af denne ændring fremover blive en irriterende opgave at anvende Googles kommercielle kontorpakke.

Folk, der samarbejder om dokumenter i ældre formater, har ikke tidligere skullet bekymre sig om, hvilken version af Office de andre i samarbejdet anvendte, da kontorpakken er bagudkompatibel. Selv den nyeste version af Office kan læse de ældre formater. Derimod kan de ældre versioner ikke læse de nyere formater.

Når de ældre formater ikke længere understøttes, kan det give vanskeligheder i forbindelse med dokumentsamarbejde, såsom folk der ikke kan forstå, hvorfor de ikke kan læse et dokument, eller hvorfor et dokument ser anderledes ud for forskellige brugere.

At Google dropper understøttelsen af de ældre Microsoft Office-formater er blot den seneste i en række af ændringer for nylig i selskabets kontorpakke.

I sidste måned lukkede Google ned for Google Apps for Teams, som gjorde det muligt for grupper at anvende Google Dokumenter, Talk og Kalender uden samtidig at skifte til Gmail.

Google har også flyttet komponenten Google Video for Business fra pakkerne Apps for Business og Apps for Education til Google Drev.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere