Læs også:
Tag med på køretur i it-branchens fedeste Mercedes
Der er en fin underskov af mellemstore danske it-virksomheder, som lever godt af deres specialløsninger, men som egentlig ikke får særligt meget opmærksomhed i medierne.
Sådan en virksomhed er GateHouse i Nørresundby og Michael Bondo Andersen, som hænger uløseligt sammen med den virksomhed, han selv har ejet og drevet siden 1992.
GateHouse er vokset ud af den lokale medicoindustris behov og en ph.d.-studerende fra Aalborg Universitet, som ikke kunne lade være med at udvikle løsninger til den.
For sådan begyndte Michael Bondo Andersen dengang i 1980'erne, da han arbejdede med sin ph.d. efter at have afsluttet sit civilingeniørstudie i systemkonstruktion.
Den fallerede ph.d
Lægerne og forskerne havde brug for løsninger og software, og Michael Bondo Andersen var god til at skrue dem sammen.
Så god, at han aldrig afsluttede sin ph.d. i medicoteknik, men blev virksomhedsleder i stedet.
"Jeg er en vaskeægte falleret ph.d. Arbejdet med løsningerne til hospitalsverdenen tog overhånd i forhold til mine studier," siger Michael Bondo Andersen.
Medicoindustrien er forladt for længst.
Han arbejdede i en periode hos hedengangne Dancall, hvor han lærte om telekommunikation, dengang det gamle GSM-net skulle i luften.
Og siden 1992 har GateHouse leveret softwareløsninger inden for satellitkommunikation, tracking, monitorering og konsulentarbejde for Forsvarets Materielkommando.
Drømte ikke om stor virksomhed
Men GateHouse begyndte ikke i Michael Bondo Andersens hoved som drømmen om at skabe en stor softwarevirksomhed.
"Jeg havde ikke en iværksætter i maven. Det kom bare stille og roligt, og man bliver jo nødt til at kommercialisere det, hvis man vil have noget ud af sin umage," siger han i dag.
Firmaet arbejdede sig lige så stille op med at tilpasse software frem til 1999, da der var omkring 10 mand i firmaet.
Så begyndte de at udvikle egentlige produkter selv, og i 2005 kom der gevaldig vækst i satellitløsningerne.
Nu blev GateHouse en projektorganisation og var ikke længere primært konsulentorienteret.
Krisen omkring årtusindskiftet klarede GateHouse sig fint igennem, fortæller Michael Bondo Andersen, og i 2003 ansatte GateHouse en administrerende direktør, Niels Buus, som var divisionsdirektør i Terma og sad i GateHouses bestyrelse.
Han skulle sætte vækst i forretningen, som voksede støt frem til 2007.
Da Niels Buus forlod GateHouse, tog Michael Bondo Andersen atter CEO-kasketten på, og virksomheden voksede gennem årene fire gange ud af sine lokaler og bor nu i Siemens' gamle udviklingsbygning i Nørresundby - på den rigtige side af fjorden, som man siger deroppe.
"Eller som min kone, som er fra Nørresundby, siger. Jeg er fra Århus, så jeg er sådan set ligeglad," siger Michael Bondo Andersen.
Det var aldrig planen at skabe en stor virksomhed? Lader man det bare ske?
"Da Niels Buus kom til, var planen, at vi skulle vokse. Da vi var flest, var vi 90 ansatte. Men så kom krisen i 2008. Alle vores satkom-kunder stoppede over night. Helt frem til 2010 havde vi meget trælse nedskæringsperioder. Der var ingen ordrer. Det var ubehageligt at skulle til at afskedige mennesker, man har været sammen med i mange år, og som jeg har ansat mange af selv," siger Michael Bondo Andersen.
Den store krise
Som chef tog han selv kniven i hånden, og gennem tre-fire fyringsrunder var virksomheden halveret.
"Alle vidste, hvad der skulle til, for alle kendte tallene, og langt de fleste tog det pænt. Det er virkeligt ubehageligt, at det er konsekvensen, når virksomhedens salg ikke virker. Det var en næsten surrealistisk oplevelse," fortæller han.
GateHouse var langt fra alene med problemerne i det nordjyske, hvor alle teknologivirksomheder var pressede, og mange lukkede.
"Alle vidste, hvorfor vi måtte skære ned. Der var områder, vi ikke skulle være så mange på. Vi prøvede at holde gang i vores netværk for at hjælpe de afskedigede videre, men der var mange ting i Nordjylland, der stoppede lige på det tidspunkt."
"Motorola forlod området med 300 fyrede. Texas Instruments fyrede 120. Det gik helt galt for os heroppe. Men vi sagde nogle gange til hinanden, at det kan godt være, at vi er nede på 60 procent af vores hidtidige antal mennesker, men de andre er altså nede på 0," siger Michael Bondo Andersen.
Her kom gennembruddet som forretningsmand
I dag omsætter GateHouses 50 ansatte for cirka 50 millioner kroner, og virksomheden har en egenkapital på 25 millioner.
Michael Bondo Andersen ejer 47 procent af aktierne, Otto Mønstedfonden 27 procent, en privat investor 10 procent, og resten er medarbejderaktier.
Der er ikke meget tilbage af den unge forsker og tekniker, som udviklede software i '80'erne.
I dag er Michael Bondo Andersen først og fremmest forretningsmand.
Det handler om at tjene penge
"For 10 år siden, da Niels Buus kom til, interesserede forretning mig ikke et klap. Men jeg lærte meget af Niels og min bestyrelsesformand, og de seneste tre år har jeg været meget fokuseret på forretningen. Det handler om at tjene penge, ikke alt mulig andet. Tjener vi ikke penge, stopper festen, så vi er nødt til at skabe værdi," siger han.
Over for de ansatte beretter han gerne og tit, at det handler om bundlinjen.
Sporene fra krisen med de mange fyringer skræmmer?
"Ja, det er også derfor, jeg har meget fokus på det nu. Jeg forsøger at gøre det hele meget synligt."
Selvom det ikke var ambitionen fra starten at skabe en stor virksomhed, er der ingen tvivl om, at GateHouse betyder meget for Michael Bondo Andersen. Han ser gerne, at hans børn træder ind i virksomheden, når den tid kommer.
Og det har de også umiddelbart alle forudsætningerne for.
Presset af far
Han har tre børn på 15, 18 og 22 år.
Den ældste er i gang med ingeniørstudiet på softwarelinjen, den mellemste er lige begyndt på cand.merc.-studiet, og den yngste får lov til at tænke lidt over det endnu.
De er præget af deres far?
"De er ikke alene præget, de er presset af deres far," griner deres far.
Han indrømmer gerne, at han pacer dem frem - uden at det bliver for meget, siger han.
"Vi skal holde dampen oppe på det, vi laver, og det er ikke for sjov og al sådan noget, siger jeg til dem. Karakterpenge er for eksempel noget, jeg synes, er rigtigt godt. Det giver gode diskussioner til diverse fester," tilføjer han tørt.
Sådan skal fremtiden tilbringes
Da den ældste blev færdig med gymnasiet for tre år siden, planlagde han at dingle rundt og holde et sabbatår.
Det klingede fælt i ørerne på hans ambitiøse far.
"Jeg tilbød ham at betale to måneders ophold i Australien mod at komme direkte tilbage og begynde på universitetet. Vi indgik en handel, og så gjorde han det."
Ud på havet
Michael Bondo Andersen er 53 år.
Han er ikke velhavende, men lider ingen nød, som han siger.
Og der er mindst 10 års arbejde mere i ham.
Tanken om at sælge virksomheden er ham ikke decideret fjern, og der har været optræk til det gennem årene.
Er det ikke i sidste ende et spørgsmål om, hvor mange penge, man kan få ud af det?
"Jae, joe, jeg er jo selv meget kommercielt drevet. Så havner jeg i situationen, vil jeg selvfølgelig forholde mig til det. Og jeg må forholde mig til mine investorer og mine medarbejdere, som har aktier i virksomheden. Men de overvejelser fylder ikke noget i hverdagen, og jeg sidder ikke og venter aggressivt ved telefonen. Lige nu vil jeg have vækst tilbage i forretningen. Vi har en god egenkapital, og vi er på vej fremad igen."
Dragonfly trækker
En tilbagetrækning fra den daglige trummerum i GateHouse ville ellers give ham mere tid til at dyrke hans anden store lidenskab.
Michael Bondo Andersen begiver sig nemlig ved enhver given lejlighed ud på havet i sin 35 fods danskbyggede Dragonfly-trimaran.
Og det er på havet, han planlægger at bruge det meste af sin tid, når otiummet engang trænger sig på.
Men det bliver altså ikke de første 10 år.