Artikel top billede

Direktør: Danskere skal betale månedlig net-skat på 50 kroner

Dansk direktør foreslår en tvangsafgift på brugen af internettet. Pengene skal gå direkte til at støtte et bestemt erhverv.

Læs også:
Danske pirater har (næsten) frit spil på nettet

Online-pirateri har stort set været et problem for rettighedshavere til især film og musik siden internettets opfindelse.

Med lanceringen af fildelingssitet Napster i slutningen af 1990'erne fik pirateriet for alvor en platform at boltre sig på, og siden er den ulovlige fildeling for alvor sluppet løs på andre peer-to-peer-netværk og torrent-trackere.

Et årti senere er flere lovlige tjenester som Spotify til musik og Netflix til film nu dukket op, men de nye digitale leverings- og forretningsmodeller presser også producenterne.

Det mener filmproducer Ronnie Fridthjof, som står bag filmselskabet Fridtjhof Film med værker som eksempelvis 'Blå Mænd' og 'Julefrokosten' på repertoiret.

"Det koster 20 millioner kroner at producere en film, som man måske kan tjene 10 millioner kroner på via DVD-salg. Til sammenligning kan man tjene 100.000 kroner på at indgå en aftale med Netflix," siger Ronnie Fridthjof, der i sidste uge sad med i et panel på Dansk Internet Governance Forum-konference for at diskutere fremtidige forretningsmodeller på internettet.

50 kroner for den danske kulturarv

På konferencen fortæller tv- og filmproducenten, at den økonomiske kulturfordeling er helt skæv i den fagre nye digitale verden, da det stadig koster mange penge at producere kvalitetsindhold.

For at omfordele de digitale kulturmidler til kvalitetsproducenter havde Ronnie Fridthjof et ganske alternativt forslag om at bruge teleselskaberne til at betale en afgift på 50 kroner per måned per netforbindelse til danskerne.

"De 50 kroner vil generere en omsætning på 1,4 milliarder kroner om året, og dermed vil alle danskere kunne få adgang til alle danske film, al dansk musik og danske bøger, der er produceret for mere end fem år siden," foreslår Ronnie Fridthjof.

Med andre ord er det filmproducentens ide, at teleselskaberne skal betale halvdelen af, hvad eksempelvis Spotify tager for sit Premium-produkt for at give danskerne fri adgang til endog meget store del af den danske kulturarv i en digitaliseret form med navne som blandt andre Lars von Trier, Kim Larsen og Karen Blixen på plakaten.

Telebranchen: Derfor forslaget bare torskedumt

Som en bizar vampyrfilm

Teleselskabernes afgift på 50 kroner vil man med stor sandsynlighed kunne forvente, at teleindustrien ville tørre af på Hr. og Fru Jensen, der således kan se frem til en ekstraafgift på 600 kroner om året per internetforbindelse.

At følge logikken i Ronnie Fridthjofs forslag er dog ifølge direktør for Telekommunikationsindustrien i Danmark, Jakob Willer, som at genopleve Robert Rodriguez-filmen 'From Dusk Till Dawn', der lægger ud som en cool roadmovie, men udvikler sig til en noget bizar vampyrsplatter-film.

"Der er blevet et problem med at få råd til at finansiere film, og så skal andre bare løse det," er Jakob Willers reaktion på det ganske kontroversielle forslag om at bakke om dansk kultur med en stor pose penge fra teleselskaberne.

"Forslaget svarer jo til, at teleselskaberne skal agere skatteopkrævere for staten, og det er altså ikke det, vi er sat i verden for. Derudover er det torskedumt at beskatte internet, som skal være vores allesammens vækstmotor," tordner Jakob Willer videre.

Ronnie Fridthjof afviser i paneldebatten, at han og de 45 medarbejdere i Fridthjof Film vil lide overlast, hvis der ikke bliver indført en tvungen digital kulturskat på internettet.

"Jeg skal nok overleve, men det danske kulturudvalg bliver bare ikke noget at skrive hjem om i fremtiden," siger filmproducenten til kritikken af sit forslag.

Læs også:
Danske pirater har (næsten) frit spil på nettet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere