Glem iPhone og Android: Her er Windows' supermobiler

Nokia, Samsung og HTC har nu præsenteret deres topmodeller med styresystemet Windows Phone 8. Vi sammenligner mobilerne, der skal lokke dig væk fra Android og iPhone.

Glem iPhone og Android: Her er Windows' supermobiler

I sidste uge præsenterede HTC sin Windows Phone 8X, der er den taiwanske producents nye topmodel med Microsofts mobile styresystem.

Mobilen udmærker sig ved at have et lysfølsomt frontkamera med vidvinkel, så det er nemmere at tage selvportrætter og gruppefotos ved at holde mobilen ud i strakt arm.

HTC 8X stiller sig op i rækken af Windows Phone-modeller som Nokia Lumia 920 og Samsung ATIV S, der tidligere er blevet præsenteret.

De tre telefoner er den nye frontgruppe, der skal sørge for et gennembrud til Windows Phone 8 dette efterår.

Microsofts mobile styresystem har hidtil haft det svært, og derfor er den kommende udgave, Windows Phone 8, ved at være sidste chance for at overbevise om, at platformen kan matche eller ligefrem overgå Android og iOS.

Men hvad har mobilerne egentlig at byde på? Vi sammenligner her de tre nye topmodeller fra Nokia, Samsung og HTC.

Frække farver

På papiret ligner modellerne hinanden rigtig meget.

De benytter alle den samme dualcore processor, hvilket måske kan virke lidt sløvt, når den sammenlignes med Android-platformen. Her har topmodellerne i øjeblikket quadcore.

Windows Phone er dog ikke et så ressourcekrævende styresystem som Android, og derfor kan dualcore vise sig at være et ganske fornuftigt valg.

En anden ting, som i bogstaveligste forstand springer i øjnene, er farverne.

For her er en håndfuld malerbøtter fra 1980'erne fundet frem, og Nokia tilbyder blandt andet Lumia 920 i skriggule eller blodrøde farver, mens HTC har limefarvede og mørklilla udgaver af Windows Phone 8X.

Signalfarverne på Windows Phone-modellerne skal uden tvivl være med til at adskille dem fra de mørkegrå og hvide telefoner, som er de foretrukne farver på Android-modeller og Apple iPhone.

De nye Windows-telefoner er ganske enkelt nogle, som skaber opmærksomhed med undtagelse af Samsung ATIV S, der er iført en sølvgrå standarduniform.

Forskellige skærmstørrelser

De tre topmodeller er udstyret med næsten samme skærmopløsning på 1.280 gange 720 pixel, men de byder på tre forskellige skærmstørrelser.

Samsungs model er størst med 4,8 tommer efterfulgt af Nokia med 4,5 og HTC med 4,3 tommer.

Samtlige tre topmodeller har et kamera, der skyder fotos i en opløsning på cirka otte megapixel, og især Nokia og HTC er udstyret med meget lysfølsomme objektiver.

Deres styrke er, at de kan tage billeder - der ikke bliver rystede - selv om lyset ikke er optimalt.

Den faste, indbyggede hukommelse på telefonerne varierer fra 16 til 32 gigabyte, men der er via SkyDrive, som er integreret i Windows Phone, adgang til ekstra og gratis lagerplads online.

Klar til november

Samsung ATIV S og HTC Windows Phone 8X vejer omkring 130 gram, mens Nokia Lumia 920 er den tunge dreng i klassen med sine 185 gram.

Det er kun Samsungs model, der har fået et prisskilt, og det lyder på 4.200 kroner. HTC Windows Phone 8X og Nokia Lumia 920 forventes at ligge en smule højere.

De præcise datoer for lancering af telefonerne er i skrivende stund ikke offentliggjort, men det bliver formentlig i november eller begyndelsen af december.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere