Artikel top billede

Her er fremtidens 3D-printer

Det amerikanske firma MakerBot er nu klar med en ny generation af sin billige 3D-printer.

MakerBot var et af de første firmaer, der satsede på at gøre 3D-print kommercielt tilgængeligt for et stort publikum. Nu er man lanceret den nye Replicator 2 Desktop 3D-printer, og det har fået Wired til at forudsige, at den vil "ændre din verden".

Den billige 3D-printer er beregnet til opfindere og hobby-byggere, der kan bruge den til at fremstille hurtige prototyper.

I forhold til den første generation kan Replicator 2 fremstille genstande, der er 40 pct. større, og opløsningen er på 100 mikron (0,10 mm), som betyder, at de enkelte lag bliver endnu tyndere. Printeren bruger det majs-baserede materiale PLA.

Replicator har fået et nyt design i stål og PVC og den bliver nu sendt til kunderne færdigbygget og ikke som byggesæt ligesom forgængeren, der var fremstillet i træ.

Printeren har indbygget LED-lys, der kan lyse i alle farver. Det har ikke nogen praktisk funktion, men det får printeren til at se cool ud.

Sammen med pakken leveres også en ny softwareløsning, MakerWare, der skal gøre det lettere at printe 3D-genstande.

Prisen for Replicator 2 er 2.199 dollar. Der er også en mere avanceret version kaldet Replicator 2X til 2.799 dollar, som kan printe mere komplekse genstande.

Der findes allerede mange 3D-printere, men de kræver typisk meget plads. Replicator er som navnet antyder designet til at blive placeret på skrivebordet.

Den nye model kan allerede bestilles nu, men leveringen tager op til seks uger. MakerBot har solgt omkring 13.000 af sine 3D-printere, siden firmaet blev stiftet i 2009.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere