Artikel top billede

Danske Trustpilot vil fortsætte ekspansionen: Klar til at indtage USA

Den danske iværksættervirksomhed går efter verdensdominans, men det kommer til at koste knaster.

Den danske iværksættervirksomhed Trustpilot går nu efter at ekspandere i USA.

Siden 2007 har Trustpilot givet danske forbrugere mulighed for at rase og rose virksomheder på nettet, og i løbet af de seneste år har Trustpilot ekspanderet på det europæiske marked, hvor virksomheden blandt andet er aktiv i Storbritannien, Tyskland, Holland og Frankrig.

Ambitionerne rækker dog længere end det, fortæller Joakim Ditlev, der er marketingmanager i Trustpilot.

"Vi tror helt klart på, at vi på verdensplan kan blive den dominerende faktor, når det gælder kundevurderinger af virksomheder. Det er vores opfattelse, at der endnu ikke er nogen andre, der har sat sig på den stol endnu," siger han til ComON.

USA lokker

Når det gælder restauranter og rejser, findes der ganske vist andre anmeldelsessider som Yelp og Tripadvisor.

"Men når det kommer til den overordenede bedømmelser af virksomheder, findes der endnu ikke nogen verdensomspændende service," siger han.

Derfor er Trustpilot også klar til at fortsætte ekspansionen i Europa og ikke mindst på det enorme amerikanske marked.

"Vi har lidt aktivitet derovre, men det er helt sikkert en vej, som vi håber på at fortsætte ad", siger han.

Joakim Ditlev understreger dog, at han endnu ikke kan sige
præcist, hvilket marked Trustpilot vil rykke ind på som det næste.

Men han fortæller dog, at der sandsynligvis vil være tale om et marked med en stor engelsktalende brugerbase.

Brug for venturekapital

Sidste år hentede Trustpilot 25 millioner kroner i ny kapital fra venturekapitalvirksomhederne Seed Capital og Northzone. Penge der ifølge Joakim Ditlev var med til at finansiere den europæiske ekspansion.

Men skal virksomheden have opfyldt sine ambitioner om at indtage USA, kan det blive nødvendigt at hente endnu mere kapital, erkender Joakim Ditlev.

"Det vil sandsynligvis kræve mere kapital. USA er et ret dyrt marked at rykke ind på, så det vil komme til at koste nogle penge", siger han.

Trustpilot har i dag 80 ansatte, der alle arbejder i virksomhedens hovedkontor i København.

Læs også:
 

Danske it-virksomheder på felttog i USA  

Sådan fjerner du dårlige anmeldelser på Trustpilot




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Deskside Support Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere