Artikel top billede

(Foto: Copyright © Peter Phillips, All Rights Reserved. Detta fält får inte ändras eller raderas enligt 6 kap enligt lag (1960:729) / Peter Phillips)

Postens CIO: Sådan outsourcer vi for en milliard

Interview: PostNord har outsourcet for en milliard kroner. Få en stribe gode råd til, hvordan man får sin outsourcing til at køre på skinner fra CIO i PostNord, Joss Delissen.

Læs oså:
Posten outsourcer it for en milliard - 100 it-folk skal flyttes

Interview: PostNord, der er resultatet af sammenlægningen af Post Danmark og svenske Posten AB, har netop underskrevet en it-outsourcing-aftale, der beløber sig til over en milliard kroner.

Aftalen medfører, at firmaet Atos skal står for en stor del af it-driften i post- og logistikkoncernens bagland i de næste syv år. Og en så lang samarbejdsperiode har nogle helt konkrete konsekvenser.

"Vi kan lige så godt være realistiske," siger Joss Delissen, CIO i PostNord til Computerworld.

"Når en aftale løber i så mange år, så vil der dukke problemer op. Derfor er et af de bedste råd, jeg kan give i forbindelse med et outsourcing-projekt, at vælge en leverandør, som du har et godt forhold til. En virksomhed, du har tillid til," siger han.

Et års planlægning

En outsourcing af den kaliber som PostNord har sat i gang, planlægges ikke hen over en weekend. Det er et minutiøst sammensat puslespil, hvor rigtig mange brikker skal falde på plads for at it-systemer i flere lande kan smelte sammen til én enhed.

"Baggrunden for vores outsourcing er sammenlægningen af det danske og det svenske postvæsen, og udfordringen har været at samle to it-systemer til ét for derved at spare penge og arbejde bedre og mere effektivt," fortæller Joss Delissen.

Det projekt har PostNord arbejdet på gennem lang tid, hvilket blandt andet har udmøntet sig i partneraftaler med Logica, TDC og nu også Atos, der skal tage hånd om datacentre og workplace-it i postfirmaet.

Det må være en enorm opgave at angribe et projekt at denne kaliber. Hvordan gjorde I det?

"Det tager rigtig lang tid at beskrive arbejdsprocesserne helt ned i mindste detalje. Men det er nødvendigt, og det har også nogle fremadrettede fordele i form af et langt bedre overblik over virksomhedens arbejdsfunktioner."

"Men det er ikke en plan, man skriver hen over en weekend. Atos-aftalen har taget lige godt et år at få på plads," siger postens CIO og han fortsætter:

"Nu har vi gjort det flere gange, og det viser sig, at når man tager tingene up front, så er man også bedre rustet senere i forløbet. Derfor bruger vi gerne den nødvendige tid i startfasen."

Hvordan holder I et så omfattende projekt i en kort snor, så det ikke løber løbsk?

"Det handler om kontinuitet. Det kan ikke nytte noget, at vi flytter os i ryk. Projektet skal hele tiden flyde og udvikle sig fra server til server og fra applikation til applikation og fra land til land.

Hele planen skal på denne vis være ført ud i livet efter sommeren i 2014," fortæller Joss Delissen.

"Samtidig er det vigtigt, at vi har nogle interne folk, der holder vores leverandør i ørerne, så tingene ikke glider ud af vores hænder. Det betyder, at man må uddanne nogle af de folk, man allerede har, eller ansætte nogle nye, der kan finde ud af at lede og styre projekter."

Læs også:

Posten outsourcer it for en milliard - 100 it-folk skal flyttes




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer