Artikel top billede

Konkursramt forhandler lænker sig til sin butik

Konkursramt forhandler på Fyn anklager kurator for at være inhabil og Svendborg Kommune for at løbe fra sit ansvar.

Siden en arbejdsløs i en kommunal besøgsordning stjal og solgte det halve af Fyn PC's varelager er det kun gået ned ad bakke.

"Sagen har efterhånden nået kafkaske proportioner," mener Flemming Glensholm, indehaver af den konkursramte forhandler Fyn PC.

Han føler sig himmelråbende uretfærdigt behandlet og har derfor i hele denne uge lænket sig selv til sin butik, som han ikke længere har adgang til, efter at kurator har sat sig på konkursboet.

Efter konkursen blev Fyn PC opløst i februar i år, som følge af at en ung mand ansat i kommunens Pensionistservice i forbindelse med en besøgsordning hos virksomheden stjal og solgte en pæn del af virksomhedens varelager. Flemming Glensholm fortæller om aftalen:

"Jeg lavede en mundtlig besøgsaftale, der fik en varighed på 25 uger, med kommunen for en ung mand, ansat i kommunens Pensionistservice."

Stjal varelageret

Den unge mand kom i firmaer stort set, som det passede ham, og efter behov.

"Jeg blev flere gange garanteret, at jeg ikke risikerede noget, fordi kommunen var selvforsikret," siger Glensholm.

Besøgsordningen blev efterfulgt af en skriftlig praktikaftale, men 14 dage efter praktikstart viste det sig, at den unge mand fra dag et havde stjålet og videresolgt varer fra lageret på den danske online markedsplads QXL.

"Sagsbehandlerne fik mundkurv på. Ingen i kommunen måtte siden tale om sagen. Jeg har dog fornylig fået en skriftlig erklæring, der bekræfter min opfattelse af sagen, fra den sagsbehandler som tog sig af klienten. Hun har stadig tavshedspligt."

En af de ting, Flemming Glensholm er oprørt over, er, at kommunen ændrede besøgsaftalen til at være en mundtlig praktik, hvilket betød, at kommunen slap for sit arbejdsgiveransvar. Problemet er ifølge Glensholm, at begrebet "mundtlig praktik" ikke eksisterer.

Blev et usikkert papir

Snart mente banken, at Fyn PC på grund af gælden var et usikkert papir. Kreditterne blev nedsat, leverandørkreditterne forsvandt også, og da Fyn PC måtte opgive at betale skyldig skat, begærede SKAT selskabet konkurs.

Nu er Borch Advokater, som Flemming Glensholm i den grad har et horn i siden på, blevet udnævnt til kurator og bobestyrer.

Låsene i butikken er skiftet ud, konti er spærret, og advokaterne fjerner ifølge Glensholm "beviserne på deres/kommunens udåd, under min kraftige kritik af deres optræden og inhabilitet."

Nu har Flemming Glensholm bedt Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland om at gennemføre en hasteundersøgelse af sagen og gennemfører i denne uge en happening, hvor han hver dag lænker sig til butikken, der holder til på adressen Vestergade 68 i Svendborg, i et håb om, at kommunen vil reagere.

Nu er kravet forældet

Advokat Michael Vestergaard fra Borch Advokater ser, ikke overraskende, lidt anderles på sagen end Flemming Glensholm. Han mener klart, det er sørgeligt, at Flemming er gået konkurs, men bemærker samtidig, at Flemming Glensholm ikke selv har gjort noget for at forfølge det erstatningskrav mod kommunen, som han mener, er rimeligt.

"Jeg har som kurator interesseret mig for det krav, men er stoppet af to årsager. For det første er kravet forældet, fordi Flemming ikke har anlagt en erstatningssag mod kommunen, før fristen udløb. For det andet er der ikke midler i konkursboet til at føre en retssag for, men enhver kreditor og Flemming selv kunne have lagt sag an mod kommunen," siger Michael Vestergaard, som ikke vil stille sig til dommer over, om Flemming er blevet behandlet korrekt af Svendborg Kommune.

"Det er korrekt, at han ikke havde penge til at anlægge en retssag, men han kunne måske have lavet et forlig med kommunen eller opnået en suspension af forældelsesfristen, det er ikke unormalt."

En kende unuanceret

Advokaten bemærker, at Flemming Glensholm gennem årene har fundet midler til at føre andre retssager, og han mener, at sagen er blevet beskrevet "en kende unuanceret" i medierne.

"Men sagen er på alle måder trist, og jeg har stor forståelse for Flemming og hans families situation. Det er aldrig sjovt, når nogen går konkurs," lyder det fra Michael Vestergaard.

På Fyn PC's hjemmeside har Flemming Glensholm også beskrevet sagens dramatiske forløb. Firmaet er også repræsenteret på Facebook, hvor indtil videre knap 3.500 personer giver udtryk for deres støtte til Fyn PC's kamp.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere