Artikel top billede

Router-firma efter anklager: Vi spionerer altså ikke på dig

Selskab, der leverer løsninger til både TDC, Telenor, Telia og 3, svarer igen efter anklager om spionage.

Læs også:

Kinesisk tele-komet vil sælge smartphones til dig

Router-skandale under opsejling: Alvorlige huller

Det behøver I ikke at frygte.

Sådan er svaret fra kinesiske Huawei efter alvorlige anklager om, at selskabet er i stand blandt andet at stjæle informationer fra forskellige lande og fra kunderne og sælge disse informationer til de kinesiske myndigheder.

En rapport fra Pentagon har tidligere antydet, at Huawei har tætte bånd til det kinesiske militær, ligesom der er blevet udtrykt frygt for, hvilken rolle et selskab som Huawei vil kunne spille ved eksempelvis en cyber-krig. 

Det kinesiske selskab har også oplevet at blive forhindret i at byde ind på at levere netværksløsninger til det amerikanske beredskab, ligesom de australske myndigheder har haft en lignende debat om Huawei som leverandør.  

Huawei arbejder med alt fra netværksteknologier og -services til cloud computing, IP-telefoni, tele-presence, smartphones og tablet-pc'er.

Selskabet er specielt i de senere år for alvor rykket ind i vesten og er også til stedet i Danmark både som smartphone- og router-leverandør.

John Suffolk, Huaweis globale cyber security officer, har nu ifølge Threatpost frigivet en længere skriftlig udtalelse, hvor han afviser beskyldningerne.

"Vi har aldrig skadet nogen nation eller haft intentioner om at stjæle nationale efterretninger, virksomheds-hemmeligheder eller at bryde personlig privacy, og vi vil aldrig støtte eller tolerere sådanne aktiviteter, ligesom vi heller ikke vil støtte nogen enhed fra noget land, som ønsker, at vi skal fortage aktiviteter, der ville blive dømt ulovlige i noget land."

Derfor må Huawei forsvare sig

Beskyldningerne mod Huawei er blandt andet blevet fremlagt i den amerikanske kongres, hvor medlemmer har rejst spørgsmål om risiko for industrispionage og spionage mod offentlige myndigheder.

Det er en højst usædvanlig situation, at en virksomhed af Huaweis størrelse, er nødt til at komme med sådanne afvisninger.

I det seneste regnskab lød omsætningen på omkring 165 milliarder kroner, og overskudet i omegnen af 25 milliarder. Huawei har 110.000 ansatte.

Herhjemme leverer Huawei blandt andet modems til Telenor, Telia 3 og TDC, ligesom kinesierne også leverer fiber-løsninger til TDC.

Men skal man tro det kinesiske selskab, skal man altså ikke frygte, at selskabet sælger informationer fra Danmark videre til anden side.

"Huawei gør ikke og vil ikke støtte, se igennem fingre med eller udføre aktiviteter, der har til hensigt at indhente følsomme informationer relateret til noget land, firma eller individ, ligesom vi heller ikke tillader, at vores teknologi bliver brugt til illegale formål," skriver John Suffolk fra Huawei ifølge Threatpost.

Læs også:

Kinesisk tele-komet vil sælge smartphones til dig

Router-skandale under opsejling: Alvorlige huller




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere