Artikel top billede

"Jeg er gammel landmandssøn, så derfor er det ikke helt så fremmed for mig, at gå ind i en slagterforretning," siger Poul Thyregod i forbindelse med at han har købt 26 procent af Grisogko.dk.

Proshop-Thyregod vil sælge peberbøffer og skinkeschnitzler på nettet

Derfor satser den danske onlineveteran på at bringe sønderjysk slagterkvalitet ud via nettet.

Navnet er Grisogko.dk. Det er en slagterbutik på nettet. Den har Proshop-stifter og Expert-direktør Poul Thyregod købt 26 procent af.

"Jeg er helt solgt til konceptet. Da jeg første gang smagte på kød derfra, tænkte jeg. Kan kød smage på den måde," siger Poul Thyregod.

Han indrømmer, det lyder lidt specielt, at han med sin viden og ekspertise i at sælge it online, nu har valgt at gå ind i en forretning, der sælger fødevarer over nettet. Men Poul Thyregod insisterer på, at det giver mening.

"Der er flere folk, der køber mad, end der er folk, som køber et grafikkort og putter det i computeren. Jeg synes faktisk, det er lidt ligesom, da vi startede op i 90'erne med at sælge it-udstyr på nettet. Nu er tiden kommet til fødevarer. Det vi skal er at overbevise kunderne om, at det er sikkert at handle fødevarer på nettet. Der kan jeg tilføre min klassiske internerfaring," siger Poul Thyregod.

Poul Thyregod er gået ind i Grisogko.dk som investor. Han har købt 26 procent af virksomheden. Med sig har han samtidig bragt Svend Erik Kriby, som han kender fra fonden Executive Capital. Svend Erik Kriby har købt 25 procent af Grisogko.dk.

De resterende 49 procent ejes af stifter og direktør Johnny Hessel og økonomidirektør Poul Erik Christensen.

I følge Poul Thyregod har han lagt et pænt etcifret millionbeløb, for sine 26 procent af Grisogko.dk, uden at han vil gå nærmere i detaljer.

"Det er penge, der går direkte på egenkapitalen. Der skal investeres. Nu skal vi have noget vækst," siger Thyregod.

Både Poul Thyregod og Svend Erik Kriby bliver medlem af Grisogkos bestyrelse, hvor Kriby bliver formand.

Begge de to nye investorer er gået ind i Grisogko, som enkeltpersoner og ikke gennem kapitalfonden Executive Capital, som de begge også er en del.

"Det var fordi, at de oprindelige investorer ikke ønskede, at der skulle sidde en kapitalfond for bordenden. Derfor er vi gået ind som enkeltpersoner," siger Poul Thyregod.

Det nye engagement i Grisogko går ikke ud over Poul Thyregods aktiviteter i Expert-koncernen, hvor han fortsat er direktør. Faktisk synes han, at det nye engagement i fødebranchen hjælper ham i forhold til de udfordringer som også Expert står med.

"For mig handler det om, at jeg akkumulerer min viden om onlinehandel. Min værdi for Expert er det, jeg ved om internethandel. Og jeg får testet nogle nye ting af her, som gør min viden på det område bedre," slår Thyregod fast.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis