Artikel top billede

Russisk netgigant kommer med Dropbox-klon

Yandex er allerede større end Google i Rusland, og nu kommer selskabet med sin egen cloud storage-tjeneste.

Den russiske internet-gigant Yandex kommer nu med sin egen storage-tjeneste i stil med Dropbox og Google Drive. Den nye applikation, kaldet Yandex.Disk, findes både på engelsk, russisk og tyrkisk, og den kører under Android, iOS, Mac OS X og Windows. Her bliver filerne så synkroniseret på tværs af enheder og platforme.

Tidligere i år varslede Yandex, at man ville angribe giganten Google på det internationale marked.

I Rusland ligger Yandex allerede klart foran Google. Yandex har en markedsandel på omkring 70 pct., mens Google må dele resten af det russiske søgemarked med firmaer som Mail.ru og Rambler.

Men Yandex er kun en dværg på det globale marked, hvor selskabet ligger som nr. 8. Hvis man kun tager de ikke-engelsksprogede lande, ligger Yandex på en andenplads. Her er det kinesiske Baidu, som er nr. 1.

Den russiske internet-branche har store ambitioner - landet har blandt andet sin egen Facebook-klon, VKontakte. Det sociale netværk bliver også brugt til at organisere protester mod præsident Putin.

Nu går Yandex så til angreb på Google på en ny front. Yandex.Disk kommer med 3 GB gratis storage, men det kan øges til 10 GB ved at installere applikationen, uploade filer og invitere sine venner.

Hvis brugeren sender mange invitationer ud, kan man få op til 20 GB gratis plads.

Der er også et API (programmerings-grænseflade) for udviklere, der vil integrere deres egne programmer og tjenester med Yandex.Disk.

Yandex skal slås mod etablerede giganter som Dropbox og Box, der allerede tilbyder cloud-storage, og samtidig har Google sit Drive, Apple kom med iCloud sidste oktober og Microsoft har relanceret sit SkyDrive i april.

Den første beta af Yandex.Disk kom i april, og cloud-tjenesten er nu forudinstalleret på ultrabooks fra Samsung.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere